ForsideMariagerfjord Nyt køretøj til veteranbanen i Mariager

 Nyt køretøj til veteranbanen i Mariager

 Nyt køretøj til veteranbanen i Mariager

Torsdag morgen inden decemberlyset endnu var brudt igennem, dalede der på Mariager station ikke en stor stjerne, men en motortrolje ned fra himlen. – I bogstavligste forstand. 

Der bliver dog ikke tale om, at bibelen fremover skal omskrives. Det var ikke et himmelsk fænomen, der udspandt sig, men noget så jordnært som to mobilkraner, der afleverede veteranbanens nyerhvervede arbejdskøretøj. I nattens løb var motortroljen kørt ad landevejen fra Roskilde og henad morgenen ankom kortegen til den lille fjordby, der knapt var vågnet. 

Veteranbanens ankermand i projektet Hans Henrik Larsen, Herning, fortæller: ”Vi har længe været på udkik efter et større arbejdskøretøj i forhold til den trolje, vi har haft på banen de sidste tyve år. I starten af året udbød Banedanmark et antal motortroljer til salg, og her lykkedes det os at erhverve en nyere en af slagsen. Med hjælp fra vores hovedforening Dansk Jernbane-klub kunne vi købe trolje 225, som køretøjet officielt hedder. Det er en såkaldt 20 tons trolje, der blev bygget i 1976 hos firmaet Plasser og Theuer til det daværende DSB. Omkring 1998 blev troljen kraftigt ombygget og forblev i drift indtil for nogle få år siden. 

Trolje 225 netop ankommet og tages i øjesyn. Foto Max Rasmussen
Trolje 225 netop ankommet og tages i øjesyn. Foto Max Rasmussen

Troljen vejer 15,5 tons og er 10 meter lang. 

At drive og vedligeholde en jernbanestrækning på 17 kilometer mellem Mariager og Handest kræver meget og ikke mindst professionelt udstyr og maskinkraft. Vi har i forvejen en rimelig god maskinpark, men en kraftigere trolje har længe stået på vores ønskeseddel. Så veteranbanens julegave til sig selv blev altså trolje 225, som nu vil kunne arbejde som virksom pensionist de næste mange år på Danmarks længste veteranbane.” 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler