Nye vedtægter blev enstemmigt vedtaget for Ranum Borgerforening
Arbejdsgrundlaget er nu på plads for, at Ranum Borgerforening kan komme videre med sit arbejde. På en ekstraordinær generalforsamling blev der nemlig vedtaget et sæt nye vedtægter.
Opbakningen til det nye sæt af vedtægter blev fulgt af ikke færre end 40 medlemmer. Formanden Steen Mortensen bøde de mange fremmødte velkommen. Dette blev fulgt op med en gennemgang af det eksisterende sæt vedtægter for Ranum Borgerforening. Derefter en gennemgang af et nyt sæt vedtægter, som skal gøre det lettere at administrere forskellige processer i foreningsarbejdet.
Under gennemgangen blev der foretaget rettelser og lavet tilføjelser. Det således at vedtægterne kunne fremlægges til afstemning. Her var der bred enighed om, at de tilrettede vedtægter blev vedtaget.
Det nye sæt af vedtægter er udarbejdet af den nye bestyrelse i samarbejde med kommunen og har til formål at lukke for næsten alle tænkelige muligheder for, at der kan opstå uheldige situationer. Det i det daglige arbejde i bestyrelsen og ikke mindst omkring økonomien.
Det var en tilfreds bestyrelse, der efter generalforsamlingen får tid til at komme videre med de visioner, der skal arbejdes frem imod. Formanden Steen Junge Mortensen oplyste, at bestyrelsen nu er klar til at se fremad.
-Vi skal have gang i de tiltag, der har ligget stille under det uheldige forløb, vi har haft omkring økonomien. Flere af de aktiviteter, der har været i gang tidligere, skal vi have i gang igen. Der skal tages fat på visionsarbejdet, så vi kan få klarhed over, hvad vi skal arbejde sammen med Vesthimmerlands Kommune om. Vi har i længere tid haft ”arbejdstøjet” på og er klar, oplyser Steen Junge Mortensen.
Han oplyser, at første tiltag er en vin og tapasaften i Sognehuset i Ranum. Den afvikles fredag, den 24. april 2026 og billetter hertil kan købes i Dagli’Brugsen, Ranum.









