ForsideMariagerfjordNye luksusstole i Hadsund Biograf

Nye luksusstole i Hadsund Biograf

Nye luksusstole i Hadsund Biograf
Hadsund Biograf kan nu byde publikum velkommen til en endnu bedre filmoplevelse. Biografen har netop taget to rækker spritnye stole i brug i sal 2 – og det er ikke helt almindelige biografstole.

De nye stole er topmoderne med mulighed for at læne sig tilbage, slå benene op og nyde filmen, mens den klassiske kopholder er udskiftet med et lille bord foran sædet.

Frivillige kræfter bag arbejdet
Frivillige kræfter har været med til at gøre projektet muligt. Ole Høj og Torben Jensen har blandt andet afmonteret de gamle stole og gjort klar til de nye, som nu er taget i brug. Begge er til daglig operatører i biografens teknikrum, mens Torben Jensen også er medlem af bestyrelsen.

Støtte fra fonde
I alt er der kommet 18 luksusstole på plads til en samlet pris på omkring en halv million kroner. En investering, der kun har været mulig takket være støtte fra flere fonde. Blandt bidragyderne er Sparekassen Danmark Fonden Hobro, hvor lokal direktør Mogens Chortsen for nylig lagde vejen forbi biografen for at overrække fondens donation.

Rundvisning og nye drømme
I den forbindelse benyttede de frivillige lejligheden til at vise Mogens Chortsen rundt – både i biografsalene, teknikrummet og de hemmelige kælderrum, som sjældent vises frem for offentligheden.

Her blev der også talt om fremtidige ønsker for biografen i Hadsund. Til det svarede sparekassedirektøren med et smil:
“Så må I jo sende en ansøgning.”

Ole Høj, Mogens Chortsen og Torben Jensen i de nye luksusstole i Hadsund Biograf, som giver publikum mulighed for at læne sig tilbage, slå benene op og nyde filmen i fulde drag. Foto: Himmerlandsposten.dk
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler