ForsideVesthimmerlandNy marina nærmer sig: Påbegyndes til september

Ny marina nærmer sig: Påbegyndes til september

Ny marina nærmer sig: Påbegyndes til september

Vesthimmerlands Kommune tager nu næste skridt i etableringen af Løgstør Ny Marina.

Løgstør Ny Marina er nu kommet i udbud. Dermed forventes den nye marina i kystbyen at stå klar til brug i slutningen af sommeren 2027.

Vesthimmerlands Kommune fik den endelige tilladelse til havneudvidelsen i juni 2025.

Siden er udbudsmaterialet og detailplanlægningen udarbejdet. De nye rammer indeholder omkring 65 nye bådpladser, en ny havnemole på 380 meter og tilhørende faciliteter, der skal styrke både havnen og byen.

– Den nye marina kommer til at betyde meget for Løgstør og den særlige placering ved Limfjorden. Den kommer til at styrke byens maritime profil og give mere liv til handelsgaden samt styrke handlen i byen. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi samtidig højvandssikrer den gamle bydel med anlægget af den nye marina, fortæller formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Allan Ritter (C).

– Det er flere årtiers planer og ambitioner, som foldes ud, når vi står på Løgstør Ny Marina i sommeren 2027, tilføjer han. Marinaen er et af kommunens største anlægningsprojekter i nyere tid. Der er således afsat 77 millioner kroner til marina- og havneudvidelsen i Løgstør.

– Det er fantastisk, at en lille kommune som vores kan løfte noget så stort. Løgstør Ny Marina bliver et aktiv for hele Vesthimmerland, og den skal være med til at udfolde de store ambitioner, som vi har for turismen på tværs af kommunen, udtaler borgmester Per Bach Laursen (V).

Udbudsprocessen løber frem til juli 2026, hvorefter man forventer at tegne kontrakt på projektet. Efterfølgende står anlægsprojektet til at blive påbegyndt til september, hvilket pågår frem til ultimo sommer 2027.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler