ForsideVesthimmerlandNy blomsterforretning og kursussted åbner op på Vanstedvej uden for Løgstør

Ny blomsterforretning og kursussted åbner op på Vanstedvej uden for Løgstør

Ny blomsterforretning og kursussted åbner op på Vanstedvej uden for Løgstør

Der bliver stort udvalg af blomster, masser af aktivitet og godt humør, når Bøgedal Blomster åbner ny blomsterbutik på Vanstedvej 20, Løgstør. En ny blomsterbutik med nye initiativer ser dagens lys, når blomsterdekoratør Hanne Bøgedal åbner sin butik med masser at gode tilbud og i virkelig tiltalende lokaler.

Det bliver en arbejdende butik med masser af blomster og ting, der hører årstiden og højtider til. Her vil blive lavet buketter, kranse til kirkegårde, dekorationer og meget andet. Det til mærkedage, bryllupper, højtider, begravelser, kirkegårdspynt og meget andet. Ligeledes vil der blive holdt kurser i blomsterbinding, foredrag og debataftener og andre initiativer, som er aktuelle.

” Ideerne fra Hanne Bøgedal er mange, og nærvær er et centralt omdrejningspunkt for Hanne Bøgedal, hvilket også præger hendes tilgang til den nye blomsterbutik. I forbindelse med åbningsugen holder butikken åbent i følgende tidsrum:

  • Torsdag d. 13. november kl. 10.00-17.30
  • Fredag d. 14. november kl. 10.00-18.00
  • Lørdag d. 15. november kl. 10.00-14.00
  • Søndag d. 16. november kl. 10.00-14.00

Der afholdes åbningsreception fredag d. 14. november fra kl. 15.00-18.00. 

Øvrige åbningstider efter åbningsugen kan ses på Bøgedal Blomsters Facebook-side”.

Tak fordi du opdaterer webartiklen. Vi krydser fingre for, at det også lykkes dig at få artiklen med i onsdagsudgaven af den trykte avis i næste uge.

-Jeg ser frem til en tæt kontakt til kunderne. En inspirerende kontakt til kursisterne og en løbende udvikling. Vi har nogle fantastiske lokaliteter, som åbner op for mange muligheder. Jeg er hele tiden åben over for ideer til nye tiltag, siger Hanne Bøgedal.

Hanne Bøgedal har mange års erfaring fra blomsterverdenen. Hun startede hjemme i køkkenet som teenager med at lave buketter og dekorationer. Det førte sender til uddannelse som væksthusgartner og blomsterdekoratør. Hun har tidligere haft blomsterforretning i Breum på Sallings land og har de sidste år arbejdet i blomsterforretninger, der har haft brug for hjælp.

-Det, der er nyt for mig, er de kurser, som der bliver startet op i samarbejde med oplysningsforbundet LOF. Mulighederne er mange og med vores beliggenhed byder naturen på mange muligheder. Der er masser at ting ved skov og strand, som vil kunne bruges i dekorationer og andet, siger Hanne Bøgedal.

-Målet er at lave en blomsterbutik med masser af indhold og muligheder. Et sted hvor kunderne føler sig velkomne og hvor servicen er i top. Det bliver en gårdbutik med en farvestrålende udstråling fra blomsterne. Et sted der er enkel i sin indretning, men som indeholder masser af muligheder. Et sted hvor kunderne er i centrum, slutter Hanne Bøgedal.

Hanne Bøgedal er i fuld gang med at forberede sig på julen. Her med binding af kranse. Foto: Heine Pedersen
Masser af grønt er klar til at blive bundet fast på halmkransene og klar til julen. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler