Natten endte i grøften for ung bilist ved Aars
Politiet blev natten til lørdag den 16. august klokken 02.48 kaldt ud til et færdselsuheld på Morumvej ved Aars.
Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro drejede det sig om en 20-årig lokal mand, der havde mistet herredømmet over sin bil og kørt i grøften.
En patrulje ankom kort efter til uheldsstedet og vurderede, at den unge bilist var påvirket af narko. Han blev derfor taget med til en blodprøve.


