Narkokørsel og kørsel uden førerret på Røjbækvej i Farsø
Natten til mandag den 11. august kl. 01.01 standsede en patrulje en personbil på Røjbækvej i Farsø. Føreren, en 23-årig mand fra lokalområdet, blev mistænkt for at være påvirket af narkotika.
Ved kontrollen viste det sig, at manden ikke blot var påvirket, men også frakendt sin førerret. Han blev derfor sigtet for både narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden.
Manden blev anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve, som skal bruges i den videre sagsbehandling.


