ForsideVesthimmerlandMuseumsparken åbnede med vand i åen og flot fremmøde

Museumsparken åbnede med vand i åen og flot fremmøde

Museumsparken åbnede med vand i åen og flot fremmøde

Museumsparken i Aars blev torsdag den 18. december 2025 officielt indviet ved et vellykket arrangement med flot fremmøde og god stemning. Indvielsen markerede kulminationen på et mangeårigt ønske om at åbne vandløbet og skabe et nyt grønt åndehul midt i byen.

Borgmester Per Bach Laursen, Jesper Nielsen fra Aars Handelsstandsforening og Jakob Dyrman fra arbejdsgruppen ankom alle på elcykler og stod for den symbolske indvielse, hvor den røde snor blev ”klippet” med cyklerne. Herefter blev indvielsen officielt markeret, da klædet blev løftet fra stenen, og både åen og springvandet blev sat i gang.

Med Museumsparken er der skabt en grøn oase, som for alvor vil vise sit fulde udtryk, når foråret får området til at springe ud. Parken danner en smuk og rolig ramme om museet, som igen kommer til sin ret i omgivelser, der inviterer til ophold og fordybelse.

Området henvender sig til et andet segment end byens øvrige anlæg og hotspots og tilbyder et sted med ro og afslapning midt i bymiljøet. Indvielsen blev afrundet på stemningsfuld vis, da elever fra Aars Skole satte papirsbåde i åen.

Efterfølgende gik de fremmødte på opdagelse i parken, mens der blev serveret gløgg, saftevand og æbleskiver til alle. Arrangementet blev dermed en hyggelig markering af et nyt grønt samlingspunkt i Aars.

Elever fra Aars Skole sender papirsbåde af sted i åen som stemningsfuld afslutning på indvielsen. Foto: Himmerlandsposten.dk
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler