ForsideRebildMulighed for natteliv til kl. 05: Rebild Kommune ser på nye lukketider

Mulighed for natteliv til kl. 05: Rebild Kommune ser på nye lukketider

Mulighed for natteliv til kl. 05: Rebild Kommune ser på nye lukketider

På Økonomiudvalgets foranledning har forvaltningen udarbejdet et beslutningsgrundlag, der giver mulighed for reduceret lukketid for visse restauranter efter nærmere fastlagte kriterier. Økonomiudvalget i Rebild Kommune behandler punktet: Beslutningssag: Lukketider – restaurationer og andre serveringssteder på møde den 10. september 2025.

Indstilling: Forvaltningen indstiller:

  • at Økonomiudvalg overfor Byrådet anbefaler, at der træffes en principiel beslutning om, at lukketiden for restauranter og barer i Rebild Kommune kan reduceres og at der således fremadrettet efter nærmere vurdering kan gives mulighed for at holde åbent til kl. 05.00. 
  • at forvaltningen tager kontakt til de ansøgere, der i løbet af 2024 og 2025 har ansøgt om reduceret lukketid med anbefaling om at fremsende ny ansøgning. 

Sagsfremstilling
Økonomiudvalget har på møde den 13. november 2024, pkt.203 ( bilag 2) bedt forvaltningen om at undersøge om den generelle lukketid, kan reduceres, således restaurationer der fremsender ønske herom, efter en konkret og individuel vurdering kan gives mulighed for at holde åbent frem til kl. 5.

Rebild Kommunes generelle lukketid for restauranter og andre serveringssteder:
I henhold til Lov om restaurations- og hotelvirksomhed § 28. stk. 1., skal restaurationer og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, i udgangspunktet være lukket i tiden fra kl. 24 til kl. 05. Dog kan byrådet træffe beslutning om at reducere lukketiden. 
Som led i harmonisering af de 3 tidligere kommuners hidtidige praksis, besluttede Byrådet i Rebild Kommune, på  møde 31. maj 2007,  at den generelle lukketid skulle fastsættes til tidsrummet kl. 02 – 05, se bilag 1.
I dette tidsrum må der ikke ske salg eller nydelse af mad og drikkevarer jfr. Ovennævnte bestemmelse § 28, stk. 8.

Byrådets mulighed for at justere den generelle lukketid:
Byrådet har beføjelse til at ændre sin tidligere beslutning om de fastsatte generelle retningslinjer for lukketider. Dette kan ikke delegeres til den stedlige bevillingsmyndighed. 

Forvaltningen anbefaler, at en eventuel ændring i de generelle lukketider sker som en generel principbeslutning vedtaget af byrådet og med en efterfølgende individuel sagsbehandling i forbindelse med konkrete ansøgninger om alkoholbevilling. Det er den stedlige bevillingsmyndighed, her Økonomiudvalget, der med politiets samtykke tager stilling til sådanne ansøgninger indenfor de rammer, der er fastsat af byrådet. Hvis dette besluttes, er det forventningen, at den stedlige bevillingsmyndighed kun giver tilladelse til, at et mindre antal restauranter må holde åbent til kl. 5.
I den forberedende sagsbehandling foretages en vurdering af de miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelighedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform og således at en reduktion af den generelle lukketid skønnes forsvarligt. Kriterier for miljøkrav, herunder støj og luft, til indretning og drift af restaurationer, diskoteker, barer og lignende i Rebild Kommune fremgår af Rebild kommunes “Forskrift om restaurationsdrift” (se bilag 3), vedtaget af Teknik og Miljøudvalget, 14. juni 2017.  

Offentliggørelse af beslutning
Beslutninger om ændring af lukketiderne skal jfr. § 28 stk. 1, offentliggøres 2 gange i blade, der har almindelig udbredelse i kommunen. 

Muligheden for genoptagelse af relevante bevillingsansøgninger 
Der er i perioden 2024 og 2025 indkommet konkrete ansøgninger om muligheden for at reducere lukketiden fra følgende lokale restauranter:
•    “Le Chef”, beliggende på Hobrovej 12, sammen med Shell Motel. Der er tale om cafeteria samt spisested til fester, catering og mad ud af huset. Der er faste åbningstider.
•    “City Baren” beliggende i City Centret i Støvring. Baren vil gerne afholde enkelte musikarrangementer i løbet året. hvor der skal være mulighed for at holde åbent til kl. 05.00.
•    Hotellerne “Rold Storkro” og “Comwell Rebild Bakker”, begge beliggende i Rebild, har ytret ønske om at få reduceret lukketiden af hensyn til deres mulighed for at tilbyde gæsterne mad og drikke i forbindelse med ophold og arrangementer. De fysiske forhold på stederne, giver ikke mulighed for at opfylde kravet om opdeling i særskilt selskabslokale.

Såfremt Byrådet godkender den principielle beslutning om reduceret lukketid, vil forvaltningen tage kontakt til ovennævnte ansøgere og vejlede om muligheden for at ansøge om ny alkoholbevilling med den ændrede lukketid. 

Vejledning til virksomhederne vedr. rammerne for at drive restaurationer, diskoteker, barer mv. i Rebild kommune:
Med det formål at give et samlet overblik over betingelserne for og arbejdsgangene ved ansøgning om opstart og drift af restaurationsvirksomhed i Rebild kommune, vil forvaltningen på baggrund af byrådets beslutning udarbejde en samlet virksomhedsvejledning over rammerne i Rebild Kommune til kommunens hjemmeside. 

Bilag
Bilag 1: Principbeslutning 2007 vedr. Lukketider – restaurationer og andre serveringssteder
Bilag 2: Lukketider – restaurationer og andre serveringssteder behandlet på mødet 13. november 2024
Bilag 3: Restaurationsforskrift, pr. 1. august 2017

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler