Modig borger stoppede tyv i Hornum
Lørdag den 12. oktober kl. 07.45 blev der meldt om et tyveri fra Bjørnstrupvej i Hornum. Politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Himmerlands Politi oplyser, at en opmærksom borger opdagede, at en person var i færd med at stjæle hans trailer.
Den handlekraftige anmelder gik straks ud for at konfrontere tyven. Han fik fat i den 32-årige mand og holdt ham tilbage, indtil en patrulje ankom til stedet. Politiet har efterfølgende sigtet den 32-årige for tyveriet.