Minilæsser midlertidigt forsvundet fra Ranum
Politikommissær Ann-Britt Miller fra Himmerlands Politi oplyser, at der i går aftes kl. 20.25 blev anmeldt en minilæsser fra Seminarievej 22 i Ranum.
Den gule minilæsser stod på parkeringspladsen i forbindelse med arbejde, der skulle udføres på stedet. Senere bemærkede anmelderen, at minilæsseren ikke stod på helt samme sted, som de havde efterladt den, men den var dog tilbage på stedet. Der blev også set en hvid varevogn med trailer i området, og anmelderen formodede, at minilæsseren muligvis havde været ude at køre.
Da patruljen ankom, mødte de ingen personer, og den hvide varebil var heller ikke at finde.
“Vi har endnu ikke modtaget anmeldelser om eventuelle tyverier i området, hvor minilæsseren kunne være blevet brugt,” siger Ann-Britt Miller.
Politiet opfordrer alle, der har set eller hørt noget i forbindelse med hændelsen, til at kontakte dem på telefon 114.


