ForsideMariagerfjordMENY vinder for bedste produktkvalitet og økologi

MENY vinder for bedste produktkvalitet og økologi

MENY vinder for bedste produktkvalitet og økologi

Når det handler om, hvem kunderne mener er den bedste dagligvarebutik, så vinder MENY-kæden fortsat frem i Danmark. I en stor undersøgelse af danskernes opfattelse af supermarkederne, vinder kæden på produktkvalitet og økologi, og går frem på alle parametre, endda mærkbart frem på nogle områder, oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse.

MENY er landets bedste supermarked, når det kommer til at have den bedste produktkvalitet og til at tilbyde økologi. Samtidig vinder kæden på områderne kød og pålæg, fisk og skaldyr samt kolonialvarer. Helt overordnet vurderer danskerne også, at MENY er den mest attraktive supermarkedskæde.

Det viser Loyalty Groups store årlige undersøgelse af dagligvarehandlen – Loyalty Group BrancheIndex 2024 blandt 3.817 danske kunder.

LÆS OGSÅ: Stolthed hos Meny Støvring: Line består svendeprøve

“Selv om vi sidste år klarede os flot og var Danmarks næst stærkeste supermarkedsbrand, vurderet af kunderne, så vil vi altid gøre det bedre i Danmarks Madmarked MENY. Jeg er utrolig stolt af alle købmænd og MADarbejdere i vores 116 butikker som hver dag, med et smil, servicerer vores kunder. Vi går ydmygt, men ambitiøst til opgaven som nummer to, men vi nærmer os, og den her fremgang er vi utroligt stolte af,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.

Supermarkedskæden MENY vinder igen i år kategorierne “Produktkvalitet” og “Økologi”, og danskerne vurderer, at MENY er bedst på “Kød og pålæg”, “Fisk og skaldyr” samt “Kolonialvarer”.

Om udviklingen siger Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group: ”Meny går igen frem i årets undersøgelse, så afstanden op til nummer et mindskes og mindskes, og kæden placerer sig på andenpladsen med kun to point op til Rema 1000. MENYs fremgang de seneste tre år viser, at danskerne også ønsker et endnu bredere sortiment med dertilhørende høje niveau af kundebetjening – og at vi er villige til at betale for service, delikatesse, frisk fisk og skaldyr. De har løftet arven fra Irma fint, og det bliver spændende at følge MENYs resultater i de kommende år.”

Richo Boss glæder sig over at være bedst på disse områder, men han hæfter sig særligt ved to andre områder, hvor MENY er gået markant frem nemlig på “Værdi for pengene” og “Samfundsansvar.

“Det betyder ganske enkelt, at kunderne er begyndt at se, hvad vi gør. De kan se, at vi arbejder med prisprogrammer som vores Hverdagspris, og de kan se, at vi ikke sidder på vores hænder, når det gælder økologi, miljø og ansvarlighed. Vi vil fortsætte vores fokus på at vise kunderne, at vi giver god værdi for pengene. Det vil vi gøre med konkurrencedygtige priser og gode tilbud. Vores Danske Madskatte, som blev introduceret i år, har også et stort fokus på økologi, innovation og bæredygtighed, og jeg vil gerne sige en stor tak til vores kunder, til danskerne, over, at de belønner os for det,” siger Richo Boss.

Kædedirektøren er heller ikke i tvivl om, hvor hans fortsatte fokus vil være. MENY vil videreføre deres prioritering på god produktkvalitet samt faguddannede og serviceorienterede medarbejdere.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler