JOBANNONCE: Sygeplejerske til Plejecenter Myhlenbergparken i Arden
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i pleje og omsorg for vores borgere på Plejecenter Myhlenbergparken? Brænder du for borgernær sygepleje, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til Plejecenter Myhlenbergparken, hvor du bliver en central aktør i kvalitetsudviklingen af beboernes pleje, i understøttelsen af og deltagelse i den borgernære opgaveløsning i komplekse forløb og i udviklingen af de sygeplejefaglige indsatser.
Der er tale om en nyoprettet stilling på fuld tid. Der vil primært være tale om arbejde i dagtiden, men tjeneste i aftentiden kan forekomme. Du forventes at arbejde hver 4. weekend.
Om jobbet
Som sygeplejerske på et plejecenter spiller du en vigtig rolle i at sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og sygepleje for vores beboere. Mange af vores borgere lever med multisygdom, herunder kognitive funktionsnedsættelser som demens, samt komplekse sundheds- og sociale problemstillinger.
Din funktion vil spænde over både kliniske sygeplejeopgaver og kompetenceudvikling af personalet samt et tæt samarbejde i tværfaglige teams. Derudover vil du have en vigtig rolle i systematisk og kontinuerligt arbejde med kvalitetsforbedringer og du er en vigtig medspiller i samarbejdet med beboernes familie og venner.
Dine arbejdsopgaver inkluderer
Kliniske sygeplejeopgaver
Udarbejdelse og implementering af individuelle plejeplaner i samarbejde med tværfaglige teams
Udførelse og vurdering af kliniske sygeplejehandlinger såsom medicinadministration, sårbehandling og monitorering af vitale funktioner
Supervision og understøttelse af kolleger i kliniske opgaver for at sikre overholdelse af faglige standarder
Håndtering af akutte sygeplejesituationer og ændringer i borgerens helbredstilstand
Helhedspleje med særlig opmærksomhed på borgere med komplekse eller akutte problemstillinger.
Kompetenceudvikling
Undervisning, vejledning og borgernært følgeskab af plejecenterpersonalet
Deltagelse i udvikling og implementering af interne uddannelsesprogrammer
Formidling og implementering af ny faglig viden og forskning i praksis
Systematisk overdragelse af sygeplejeopgaver og sikring af korrekt oplæring af kolleger.
Mono- og tværfagligt samarbejde
Tæt samarbejde med læger, terapeuter, social- og sundhedshjælpere og -assistenter samt øvrige faggrupper
Faglig sparring og koordinering af plejeplaner i tværfaglige teammøder
Aktiv deltagelse i netværksmøder for plejecenter-sygeplejersker
Understøttelse af konstruktive faglige dialoger på plejecentret.
Borgernær tilgang og kvalitetsforbedringer
Individuel tilpasning af pleje ud fra borgerens behov og ønsker
Aktiv deltagelse i udvikling og implementering af kvalitetsforbedrende tiltag
Overvågning af borgernes trivsel og helbred samt bidrag til beslutninger, der øger livskvaliteten
Systematisk triagering, deltagelse i indflytningssamtaler og borgerkonferencer
Rollemodel i faglighed, kommunikation og adfærd.
Samarbejde med familie og venner
Skabelse af tillidsfulde relationer til beboernes familie og venner
Rådgivning og vejledning af pårørende om pleje og beslutninger vedrørende borgerens trivsel
Sikring af en åben og tryg kommunikation mellem plejecentret og borgerens pårørende
Bidrag til et imødekommende og trygt miljø for både borgere og deres netværk.
Vi søger dig, der:
Er uddannet sygeplejerske med erfaring inden for ældrepleje eller lignende felt
Arbejder selvstændigt, men trives i et tværfagligt samarbejde
Har stærke kommunikative evner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og kolleger
Brænder for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere
Er omstillingsparat og kan håndtere komplekse og akutte sygeplejesituationer.
Vi tilbyder
En spændende og udviklende stilling i et fagligt stærkt miljø
Mulighed for at arbejde med borgernær sygepleje og tværfagligt samarbejde
Løbende kompetenceudvikling og faglig sparring
En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst. Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 23. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Edina Dzekic via mobiltelefon nummer 20 43 27 66.
Den, der tilbydes stillingen skal, efter anmodning, kunne præstere en tilfredsstillende straffeattest.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Plejecenter Myhlenbergparken
Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores 55 beboere.
I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet ”Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, begyndende ved indflytning, i hverdagen og ved livets afslutning.
Læs mere her: Plejecenter Myhlenbergparken | Mariagerfjord Kommune
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk