ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk assistenter til Vuggestue og Skovbørnehave i Arden

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk assistenter til Vuggestue og Skovbørnehave i Arden

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagogisk assistenter til Vuggestue og Skovbørnehave i Arden

JOBANNONCE: Vi har brug for flere fantastiske kollegaer til vores teams.

Du har nu mulighed for blive en del af et dagtilbud med en masse glade børn, høj faglighed og fantastiske kollegaer.

Vi har lige nu ledige stillinger i:

  • Vuggestuen Himmelblå
  • Skovbørnehaven Skelhus

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os vil du finde en masse skønne børn og engagerede kollegaer i alle aldre. Vi kombinerer nytænkning med faste traditioner, og vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i børneperspektivet.

Hvem er vi?
Dagtilbudsområde Nord, omfatter Rosenhaven, BørneUniverset, Børnegården, Særligt dagtilbud i Hobro og Hesselholt, Skelhus og Himmelblå i Arden. Vi arbejder alle ud fra et fælles værdigrundlag med fokus på relationer og udviklende læringsmiljøer for både børn og personale. Hos os er der masser af muligheder for at udvikle dig og prøve nye ting af.

Vuggestuen Himmelblå er normeret til 36 vuggestuebørn, beliggende i Arden, tæt på Roldskov. Himmelblå er en aldersopdelt vuggestue med 4 stuer. To stuer hvor man modtager de nye børn og deres familier. Her vægtes bl.a. en god tilknytningsperiode mellem barn/familie og personale, mens der på de store stuer arbejdes mere målrettet med aldersgruppen og brobygningen til børnehaverne.

Skovbørnehaven Skelhus holder til i en gammel skovridderbolig i udkanten af skoven – lige midt imellem Rold og Arden, så der er nem adgang fra E45. Vi er normeret til 45 børnehavebørn i alderen 3-6 år.

  • Vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.
  • Vi er gode til at prioritere det direkte, nærværende arbejde omkring vores børn og familier.
  • Vi er nysgerrige på vores børn og på hinanden. Denne nysgerrighed bruger vi til at udvikle læringsmiljøerne.
  • Vi har fokus på natur, udeliv og daglige rutiner. Vi har de mest fantastiske udendørs rammer, hvor vi befinder os mest, men vi kan også gå indendørs i vores skovridderbolig.

Er du den kollega, vi leder efter?
Vi søger dig, som vil arbejde i et hus med høj faglig kvalitet og gode rammer. Vi er stolte af, at vores børn er i centrum, og vi arbejder med pædagogik fra morgen til eftermiddag – og i alle de små stunder indimellem.

Dit nye arbejdsfælleskab
Du bliver en del af et dejligt hus med engagerede kollegaer. Det giver masser af mulighed for sparring og udvikling. Du bliver også en del af et dagtilbud, hvor medarbejders trivsel og faglige udvikling er i fokus. Vi holder fælles personaledage, hvor vi dygtiggør os sammen, vi har store og små sociale arrangementer. Vi har ansat en AKT pædagog som vejleder og understøtter dig i din praksis og har også ergoterapeuter, musikterapeut og psykomotorisk terapeuter ansat i dagtilbuddet.

Vi tilbyder alle nye medarbejdere ICDP uddannelse og har pt. medarbejdere i gang med kurser og uddannelse som; NPU, sprogmentor, lederafklaring, naturvejleder mv.

Desuden har institutionerne i Mariagerfjord kommune er godt og velfungerende samarbejde med PPR med vores faste tale-hørekonsulent, psykolog og fysioterapeut og selvfølgelig med PPR´s dygtige støttepædagoger.

Vi mangler dig:

  • Der har lyst til at eksperimentere, afprøve skøre ideer, og gå på opdagelse, være nysgerrige på verden og begejstres SAMMEN med vores børn.
  • Der kan tage ledelse i de pædagogiske processer, har mod på at arbejde selvstændigt, i team og løfte opgaven sammen med kolleger og ledelse.
  • Der kan se det vigtige i det tætte forældresamarbejde, forstår at lytte, involvere og spørge anerkendende.
  • Du kan lide udeliv i al slags vejr og kan inddrage børn i dagligdagens rutiner og hverdag.
  • Der har et positivt livssyn.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, timetal mv. så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder:

Line D. Jensen i Skelhus på 23710151
Camilla Kvist i Himmelblå på 97114361

Ansøgningsfrist d. 30.1.2025 – Du kan søge jobbet på dette link

Tiltrædelse: 1.3.2025 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler