ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Pædagoger til dagtilbud

Mariagerfjord Kommune søger: Pædagoger til dagtilbud

JOBANNONCE: Pædagoger til dagtilbud

Er du pædagog, og vil du arbejde i et hus med høj faglighed, et udviklende børnemiljø samt et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi er så heldige, at flere af vores fantastiske kollegaer er i fuld gang med at sikre fremtidens børneflok og derfor skal på barsel. 

Vi søger derfor to pædagoger til Vuggestue og Børnehave Rosenhaven i Hobro
• En pædagog til en fast stilling
• En pædagog til et barselsvikariat

Børnehaven Rosenhaven er normeret til 130 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn. Vi bor i et fantastisk hus, der er indrettet i mindre afdelinger med to stuer i hver. Det betyder, at du kommer til at arbejde i et team med fem kollegaer. Det sikrer nærvær, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både fordybelse, refleksion og sjov.

Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i børneperspektivet. Vi kombinerer nytænkning med faste traditioner, så børnene oplever genkendelighed, samtidig med at vi skaber en udviklende hverdag for dem. Vi arbejder med inkluderende fællesskaber, hvor vi ser relationer som det bærende fundament for trivsel og læring.

Dagtilbuddets fokus for 2025-2026 er LEG, BARNETS PERSPEKTIV OG FORÆLDRESAMARBEJDE OM BØRNS TRIVSEL.

Hvad kan vi tilbyde?

• En arbejdsplads med høj faglighed, hvor børnene er i centrum.
• En engageret personalegruppe med et godt samarbejde.
• Løbende faglig udvikling gennem kurser, supervision og efteruddannelse.
• Fælles personaledage og sociale arrangementer.
• AKT-pædagog, musikterapeut og psykomotorisk terapeut mf. der kan understøtte din praksis.
• Et velfungerende samarbejde med PPR og støttepædagoger.
• Mulighed for at deltage i videreuddannelse inden for eksempelvis ICDP, NPU, sprogmentor mv.
• Ekstra Mariagerfjord-løntillæg til pædagoger samt gratis motionstilbud.

Hvem søger vi?

Vi søger pædagoger, der:
• Har en pædagogisk uddannelse og brænder for at arbejde med børn.
• Har lyst til at eksperimentere, afprøve skøre idéer og begejstres sammen med børnene.
• Kan tage ledelse i de pædagogiske processer og arbejde selvstændigt såvel som i teams.
• Ser vigtigheden af et tæt og anerkendende forældresamarbejde.
• Har et positivt livssyn og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vil du være en del af vores team?

Så send din ansøgning allerede i dag! Vi glæder os til at høre fra dig.

I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer. Har du spørgsmål til timetal eller andet vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hanne Bonde Andersen på 97 11 51 30.

Stillingen ønskes besat pr. 1.5.25 – Det kan være før eller senere!

Der er ansøgningsfrist til stillingen 10.4.2025


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Søg jobbet her

Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler