ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: Kostfaglig medarbejder til egenproduktion af god og ernæringsrigtig mad...

Mariagerfjord Kommune søger: Kostfaglig medarbejder til egenproduktion af god og ernæringsrigtig mad (Barselsvikariat) på Fjordvang

Mariagerfjord Kommune søger: Kostfaglig medarbejder til egenproduktion af god og ernæringsrigtig mad (Barselsvikariat) på Fjordvang

JOBANNONCE: Plejecentrene i Mariagerfjord Kommune har siden 1. januar 2015 haft egenproduktion af varm mad. 
På Plejecenter Fjordvang søger vi en medarbejder, som kan og vil bidrage til, at vores beboere får gode mad- og måltidsoplevelser.

Tiltrædelse: 1. december 2024

På Fjordvang:

  • Tror vi på, at gode måltider bidrager til det gode liv.
  • Er vi stolte af vores fokus på det gode måltid.
  • Tilbyder vi ernæringsscreening – og har fokus på underernæring.
  • Arbejder vi tværfagligt for, her igennem, at opnå det bedste for den enkelte.
  • Arbejder vi med mad- og måltidsstrategi, som er en del af Sundhedspolitikken i Mariagerfjord Kommune.

Vi tilbyder:

  • Et spændende plejecenter med leve-bo-miljøer, hvor beboerne glæder sig til hjemmelavet hverdagsmad.
  • Et godt arbejdsmiljø med gode og dygtige kollegaer.
  • Et hus der aldrig står stille, og hvor vi trives med hinanden og beboerne.
  • Udviklingsprojekter, som du skal være en del af.

Vores nye medarbejder skal:

  • Have en kostfaglig uddannelse, som har fokus på sundhed og ernæring. F.eks. som ernæringsassistent eller tilsvarende.
  • Have viden om ernæringsrigtig kost til ældre og sammensætte en menu, der tager hensyn til beboernes behov, vaner og traditioner.
  • Kunne lide at lave dansk hverdagsmad af en god kvalitet.
  • Kunne trives med tæt kontakt til beboere og plejepersonale.
  • Være god til at tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Være positiv og omstillingsparat.
  • Have øje for økonomi og udnyttelse af ressourcer. 
  • Kunne undervise og videreformidle koststrategi til plejepersonale.

Der skal påregnes vagter i højtiderne.

Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.  

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og om organisationen i job og personprofilen. 

Kontakt Plejecenterleder Charlotte Pil på telefon 9711 5501, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Kan du se dig selv hos os?
send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2024

Der er ansøgningsfrist til stillingen 16. oktober 2024 kl. 8.00

Vi forventer at holde samtaler 24. oktober 2024 fra kl. 10.00

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen. 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Himmerlandsposten.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler