ForsideMariagerfjordMariagerfjord Kommune søger: To engagerede og kompetente pædagoger til Astrup Skole

Mariagerfjord Kommune søger: To engagerede og kompetente pædagoger til Astrup Skole

JOBANNONCE: To engagerede og kompetente pædagoger til Astrup Skole


Brænder du for at skabe udvikling og trivsel for børn med særlige behov?

Astrup Skole søger pr. 01.08.2025 to engagerede pædagoger, der ønsker at være del af et stærkt og fagligt velfunderet hold, hvor nærvær, struktur og relationsarbejde er i centrum. Der er tale om to faste stillinger på fuld tid.

Målgruppe: Astrup Skole er Mariagerfjord Kommunes specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Målgruppen spænder fra børn med faglige og sociale udfordringer til elever med multiple funktionsnedsættelser, fx inden for det kommunikative, relationelle, perceptuelle, motoriske, fysiske eller psykiske område. 

Astrup skole: På skolen trives ca. 60 fantastiske elever i alderen 6-17 år, fordelt i mindre klasser, hvor der er plads til nærvær, læring og fællesskab. Bag dem står et engageret og fagligt stærkt hold bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende, sekretærer, rengøringsassistenter, en servicemedarbejder samt skolens ledelse, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Vi søger to pædagoger, der:

  • Har en pædagogisk uddannelse og gerne erfaring med specialpædagogik
  • Er stærke i relationsarbejde og kan skabe trygge rammer for og med eleverne
  • Kan arbejde struktureret og tilpasse indsatsen til den enkelte elev
  • Ser muligheder frem for begrænsninger 
  • Udviser ro, tålmodighed og tydelighed – også i uforudsigelige situationer 
  • Er robuste og fleksible i forhold til hverdagens mangeartede udfordringer og løsninger
  • Har gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til både elever og kolleger
  • Er åbne og med en nysgerrig tilgang til læringsperspektivet: Du har øje for de små succeser og evner at tilpasse dine tilgange og metoder ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger
  • Kan indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde – ”Dét, vi aftaler, er også dét, vi gør!” 
  • Kan indgå i et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Ser forældresamarbejdet som en helt central ressource
  • Vil bidrage til at gøre Astrup Skole til en endnu mere attraktiv arbejdsplads

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling på en skole, hvor faglighed og udvikling vægtes højt
  • En skole, hvor vi ser læring og trivsel som hinandens forudsætninger
  • Et fællesskab med dygtige kolleger, som brænder for specialpædagogik
  • Et arbejdsmiljø, som er præget af en god og positiv stemning – hvor der er tradition og vilje til at hjælpe hinanden
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Gode arbejdsvilkår og en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • Faglige udfordringer – til tider også krævende udfordringer
  • En arbejdsplads med høj grad af ansvar og medbestemmelse – hvor initiativer og ideer er velkomne, og hvor løsninger findes i dialog
  • En arbejdsplads med et fundament, der bygger tillid og ordentlighed
  • En arbejdsplads med plads til humor

Yderligere information

For yderligere information kan du besøge skolens hjemmeside www.astrupskole.aula.dk, eller kontakte viceskoleleder Henrik Pedersen på tlf. 97114904 eller skoleleder Peter Munk Hangaard på tlf. 97114901 

Ansøgningsfrist: onsdag den 18. juni 2025. kl 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1/8-2025.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet straffe- og børneattest inden evt. ansættelse. 

Der vil ligeledes blive indhentet reference efter nærmere aftale inden evt. ansættelse.

Søg jobbet her

Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler