JOBANNONCE: Mariagerfjord Kommune søger: Pædagog til Plejecenter Myhlenbergparkens specialafsnit
Er du en, der kan sprede lys på en gråvejrsdag? Har du evnen til at gøre øjeblikket perfekt og bringe glæde til beboere, der har behov for både pleje og specialpædagogisk støtte? Vil du være med til at udvikle et afsnit og få indflydelse gennem teamsamarbejde?
Vi har en ledig stilling som pædagog 37 timer ugentligt fra 1. februar 2025 eller snarest derefter. Weekendvagt hver 2. weekend. Arbejdstiden tilrettelægges efter beboernes behov.
Arbejdspladsen:
På plejecentret Myhlenbergparken får du mulighed for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde – også med den øvrige del af plejecenteret. Vi arbejder med stor respekt for, at vi er i borgernes hjem, og dette stiller krav til både faglige og etiske kompetencer samt refleksioner.
Du vil arbejde ud fra en neuropædagogisk og rehabiliterende tilgang i tværfaglige teams, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Derudover tilbyder vi uddannelse i neuropædagogik og magtanvendelse. Dit arbejde vil omfatte helhedspleje, kontaktpersonsprincippet og at arbejde med kompenserende strategier, som gør borgerne så selvhjulpne, aktive og deltagende i eget liv som muligt.
Introduktionsperiode:
Vi prioriterer, at du får en tryg og grundig introduktionsperiode, tilpasset dine faglige og personlige kompetencer. Du vil have en mentor, som kan give dig sparring i din første periode.
Hvem er du?
- Du arbejder systematisk og selvstændigt og bevarer overblikket.
- Du tager initiativ, reflekterer og er aktiv i faglig sparring.
- Du vægter respekt og ærlighed højt.
- Du har et højt humør og er omstillingsparat.
- Du bidrager gerne med din faglighed til elevers og kollegaers læring.
- Du bruger hensigtsmæssig kommunikation over for borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor forskelligheder er en styrke.
- Du arbejder ud fra kvalitetsstandarder og kliniske retningslinjer.
Søg stillingen:
Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og evt. tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via Emply Rekrutteringssystem, senest søndag den 5. januar 2025, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Den, der tilbydes stillingen skal, efter anmodning, kunne præstere en tilfredsstillende straffeattest.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Yderligere oplysninger:
Plejecenterleder Edina Dzekic, tlf. 20 43 27 66 eller pr. mail: eddze@mariagerfjord.dk
Læs mere om Myhlenbergparken:
Plejecentret Myhlenbergparken består af seks afdelinger med leve-bo miljøer for vores 53 beboere. I Mariagerfjord Kommune arbejder vi efter konceptet “Fremtidens plejecentertilbud”, der indeholder en hverdagskultur, hvor håb, energi og sammenhæng er nøglebegreber. Vi skaber og går vejen sammen med borgeren, fra indflytning til livets afslutning.
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk