Mangfoldighedstiltag i Mariagerfjord Kommune
Økonomiudvalget drøftede 4. september administrationens forslag til mangfoldighedstiltag i kommunen og havde en række ønsker til ændringer. Administrationen har nu tilpasset forslagene og fremlægger dem til godkendelse i Økonomiudvalget på møde den 23. oktober 2024 med henblik på videre behandling i fagudvalgene.
Indstilling: Stabschefen for Byråd, Personale og Strategi indstiller til Økonomiudvalget:
1. At forslagene til mangfoldighedsindsatser godkendes og sendes til politisk forankring i de relevante fagudvalg.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget drøftede 4. september administrationens forslag til mangfoldighedstiltag i kommunen.
Økonomiudvalget ønskede en række mindre tilpasninger samt en tilføjelse af en indsats vedrørende alkohol og unge, da alkoholindtagelse i ungdomsmiljøer kan virke ekskluderende og dermed modvirke mangfoldigheden i disse miljøer.
Administrationen har nu tilpasset forslagene til Økonomiudvalgets kommentarer og fremlægger de tilpassede forslag til godkendelse. Ændringer fremgår med rødt af vedhæftede oversigt.
Efter godkendelse i Økonomiudvalget sendes forslagene til behandling i de relevante fagudvalg med henblik på politisk forankring.
Økonomi: De økonomiske konsekvenser af forslagene fremgår af vedlagte oversigt over forslag.