Mange udsatte har ikke råd til kriseberedskab
Alle danskere skal, ifølge myndighederne, opbygge et kriseberedskab, men blandt de mest udsatte borgere er der ofte ikke råd, og tilliden til myndighederne er lav. Det viser en ny undersøgelse af udsatte borgeres syn på kriseberedskab foretaget af Røde Kors.
Dagens politiske aftale om fremtidens kriseberedskab indtænker både civilsamfundet og sårbare grupper i befolkningen. Det er positivt, for erfaringerne fra Corona-tiden viste, at det er langt sværere for sårbare og udsatte borgere at klare sig godt gennem en samfundskrise.
Langt fra alle borgere har i dag overskud og råd til at følge myndighedernes anbefalinger om, at alle husstande skal opbygge et hjemmelager, så de kan klare sig i tre dage med fx ekstra dåsemad, batterier og medicin.
Det viser en stor undersøgelse fra Røde Kors baseret på svar fra mere end 3.400 økonomisk trængte borgere.
Undersøgelsen viser, at mange udsatte borgere ikke er klar til krisen. To ud af tre svarer, at de ikke har et kriseberedskab. Af dem er det næsten tre ud af fire (73 procent), der har undladt at forberede sig, fordi de ikke har råd til det.
”Vi kan ikke forberede os på noget, der ikke kommer til at ske inden for den samme uge, som jeg har købt ind til. Jeg tæller bleer, så vi har nok til slutningen af ugen, så jeg har ikke råd til at have ekstra dåsemad eller vand stående”, bliver der blandt andet svaret i undersøgelsen.
Særligt kriseberedskab til udsatte borgere
Den nye politiske aftale sætter penge af til særlige kommunikationsindsatser over for sårbare borgere samt rådgivning til myndighederne som fx kommuner i forhold til også at hjælpe sårbare grupper under en krise. Det er et rigtig godt udgangspunkt i det videre arbejde med Danmarks beredskab, hvor der på sigt bør laves et særligt kriseberedskab til de mest udsatte borgere, mener Røde Kors.
“Kommuner og andre myndigheder skal gå ind med hjælp til udsatte borgere, der vil have særligt svært ved at klare sig i en krisesituation. Der er brug for, at kommunerne hjælper med at skabe tryghed og fortæller, hvilken hjælp man kan forvente som udsat, hvis krisen rammer. Og der er også brug for, at kommunerne overvejer at hjælpe de borgere, der har ikke selv har råd og overskud, med at opbygge hjemmelagre og blive kriseklar”, siger beredskabschef i Røde Kors, Louise Paulsen.
Undersøgelsen fra Røde Kors viser også, at en stor del af de adspurgte ikke har tillid til, at myndighederne træder til med hjælp, hvis der opstår en krisesituation. Mere end fire ud af ti (42 procent) svarer i undersøgelsen, at de ikke har tillid til, at myndighederne vil hjælpe i tilfælde af krise. Blandt den generelle befolkning er tallet kun 25 procent.
Blandt andet derfor mener Røde Kors´ beredskabschef Louise Paulsen, at civilsamfundsorganisationerne kan og bør spille en rolle, når der skal skabes et kriseberedskab til de mest udsatte borgere.
”Røde Kors og andre organisationer fra civilsamfundet har en helt særlig adgang til denne gruppe borgere. Men det handler ikke kun om, at vi har nemmere ved at få kontakt. Vi oplever også, at der er en stor tillid til, at vi vil og kan hjælpe, når der opstår en krise. Det oplevede vi blandt andet under Corona-krisen, hvor civilsamfundet kom til at spille en nøglerolle i forhold til at informere og hjælpe mennesker, der var i en særligt udsat position. Det er vi klar til at gøre igen, hvis krisen rammer”, siger Louise Paulsen.
