Mandefællesskab, fysisk aktivitet og hygge i Terndrup
Har du lyst til at blive en del af et nyt mandefællesskab i Terndrup? Så har du nu muligheden for at deltage i en hyggelig og aktiv formiddag, hvor samvær og sjov er i centrum.
Tirsdag den 11. marts 2025 kl. 10-12 inviteres alle interesserede mænd til Terndrup Idrætscenter, hvor der vil være mulighed for at prøve forskellige fysiske aktiviteter i hallen. Efter en times bevægelse fortsætter hyggen i caféen, hvor deltagerne kan nyde en kop kaffe og en god snak i uformelle rammer.
Arrangementet kræver ingen tilmelding, og alle mænd er velkomne uanset bopæl. Det vigtigste er ikke at være dygtig til sport, men at have det sjovt, grine sammen og nyde fællesskabet.
“Vi håber at se mange mænd, der har lyst til at være en del af et uformelt og hyggeligt fællesskab, hvor vi kan bevæge os sammen og få en god snak,” lyder det fra arrangørerne.
Tag gerne en ven eller nabo med og vær med til at skabe en ny tradition for mænd i Terndrup og omegn.