ForsideMariagerfjordLyserød lørdag i Hadsund: Byen står sammen for en god sag

Lyserød lørdag i Hadsund: Byen står sammen for en god sag

Lyserød lørdag i Hadsund: Byen står sammen for en god sag

Lørdag den 4. oktober bliver Hadsund centrum klædt i lyserødt, når den landsdækkende Lyserød Lørdag finder sted. Hele ugen op til (uge 40) vil byens butikker varme op til dagen med pyntede vinduer og hyggelig stemning.

Som en del af eventen donerer butikkerne i Hadsund et valgfrit beløb til Støt Brysterne-kampagnen, der samler penge ind til kræftforskning og støtte til brystkræftramte.

”For os i Allessko handler det om at støtte en sag, der berører mange – enten tæt på eller i vennekredsen. Når vi kan kombinere fællesskab i byen med at gøre en forskel, giver det rigtig god mening,” siger Thomas Jensen fra Allessko i Hadsund.

På dagen kan man også møde De Lyserøde Piger – Fighterne fra Kræftens Bekæmpelse. De står klar på torvet med kaffe og kage og byder samtidig indenfor til en omgang hyggeligt banko i Andelens lokaler kl. 14.00.

For dem, der ønsker at støtte yderligere, arrangerer Fodslaw en gåtur kl. 13.00, hvor det koster 10 kroner at deltage. Alle indtægter fra turen går direkte til Kræftens Bekæmpelse. Gåturen, der starter fra torvet midt på gågaden, er både let tilgængelig og en hyggelig måde at støtte et godt formål på.

Kom og vær en del af Lyserød Lørdag i Hadsund og støt kampen mod brystkræft.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler