Sikkerheden er forbedret for Løgstør Roklubs medlemmer med nyt udstyr
Sikkerheden til vands er et en vigtig ting hos medlemmerne i Løgstør Roklub. En ting de ved dette års sæsonstart fik mulighed for at optimere. En donation fra TrygFonden på ikke mindre end kr. 50.000 var med til at gøre det muligt.
Ved deres standerhejsning og første dag på Limfjorden i robåde og kajakker kunne roerne tage splinter nye redningsveste og andre sikkerhedsmæssige remedier på og med. En sikkerhedsmæssig forbedring, som klubbens formand Axel Holger Pedersen sætter stor pris på og som han er TrygFonden meget taknemmelig for.
Ro sæsonen er nu indledt med standerhejsning og de første både i vandet. Fremadrettet vil der være klubaften i Løgstør Roklub hver tirsdag aften. Her vil der efter sejltur være hyggeaften for medlemmerne.
Roerne vil ligeledes have mulighed for at ro sig en tur i klubbens mange både, når de lyster. Mange indleder gerne dagen med en rotur og det giver Løgstør Roklub mulighed for. Der er ligeledes mulighed for at træne i klubbens motionslokale, så man er forberedt på udfordringerne til vands.




