ForsideVesthimmerlandLions Club Løgstør satte gang i sansehaven

Lions Club Løgstør satte gang i sansehaven

Lions Club Løgstør satte gang i sansehaven

Lions Club Løgstør var med en donation medvirkende til at få sat vækst i sansehaven ved Globen, Frederik d. VII´s Alle i Løgstør. Et omfattende og yderst spændende projekt, hvor initiativtagerne er Løgstør Tilbuddenes Støtteforening og hvor etableringsfasen nu er skudt i gang. 

En sansehave der kommer til at indeholde et yderst spændende ting og muligheder for at få stimuleret sine sanser. Et område der bliver åbent for alle interesserede. Her bliver der mulighed for at stimulere smagssanserne fra en række frugttræer, indtagelse af medbragt mad m.m. 

-Det glæder os i Lions Club Løgstør, at vi med en donation på kr. 6.000,00 kan medvirke til at få et så spændende projekt startet op. Et tiltag som der ikke findes andre eksempler på i Løgstør eller omegn. Det kan blive et samlingssted for mange, som vil give sig tid til at følge årstiderne gang, lade op psykisk og lade alle sanserne få udfordringer, siger præsident Michael Bagge, Lions Club Løgstør.

Han tilføjer, at det er et projekt med den helt rette placering, da der er masser af potentielle brugere i form at skoler, institutioner, plejehjem og turister i området.

Der forventes således mange besøgende fra Løgstør Skole, børnehaver, dagplejere, institutioner af forskellig slags, gæster på Løgstør Camping, beboere på Røde Kors Hjemmet og mange andre fra Løgstør og omegn.

Synssansen udfordres gennem skulpturer, ved besøg i fuglehave, DOMEN, Muslinge strand, dyrehave, insekthave, hønsegård og andre spændende tiltag.

Lugtesansen får også mange udfordringer. Mange forskellige træer og buske bliver plantet på området og en række sansehaver kommer til at indeholde forskellige dufte.

Følesansen får masser af udfordringer, da det hele er til at føle på. 

Høresansen håber initiativtagerne på vil blive flittigt brugt ved samtaler mellem de besøgende. Der etableres en musikhave og med lyde fra dyre-og fuglehave bliver der mange lyde at lytte til.

Der bliver rig mulighed for at lege, da der bygges forskellige legeredskaber ind i sansehaven. Det samtidig med, at hele haven indbyder til leg og oplevelser.

-Vi er utrolig glade for den modtagelse, ideen med sansehaven har fået. Lions Club Løgstør var hurtige med deres bevilling, hvilket gjorde, at vi kunne få sat et hegn op omkring haven. Hegnet er nu blevet fulgt op med plantning af træer og buske, så vi kan få arealet i læ af den vind, der ofte blæser i området. Det er en fantastisk opbakning vi har fået med donationer fra forskellige fonde mv. Lige så betydningsfuld er opbakningen fra de mange frivillige, som yder en stor hjælp med etableringsarbejdet, siger Jørgen Hansen, Løgstør Tilbuddenes Støtteforening.


Et træ bål hus er klar til at samle gæsterne til fællesaktiviteter. Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler