ForsideMariagerfjordLandsholdsstjerner inspirerede Mariagerfjord Dartklubs juniorer: Nu venter international træningslejr

Landsholdsstjerner inspirerede Mariagerfjord Dartklubs juniorer: Nu venter international træningslejr

Landsholdsstjerner inspirerede Mariagerfjord Dartklubs juniorer: Nu venter international træningslejr

Det blev både lærerigt, inspirerende og intenst, da Mariagerfjord Dartklubs juniorafdeling tirsdag havde fornemt besøg af juniorlandstræner Nick Skovlund og landsholdsspiller Tristan Mark fra NoBull. De to gæster satte fokus på både teknik, sammenhold og drømme om landsholdet – og gav klubbens unge spillere et klart billede af, hvad det kræver at nå hele vejen.

“Nick holdt et rigtig spændende oplæg, hvor han fortalte om livet som landstræner og hvad de kigger efter, når de udtager spillere til bruttotruppen,” fortæller Heidi Lirene Pedersen, der er junioransvarlig i Mariagerfjord Dartklub. “Han kom ind på både krav og forventninger, men også den stolthed det er at repræsentere sit land. Det ramte virkelig de unge.”

Landsholdsspiller Tristan Mark, der netop er hjemvendt fra EM, delte sine egne erfaringer med at spille for Danmark og gav et indblik i hverdagen som elitespiller – både hvad angår træning og mental indstilling. Han deltog desuden aktivt i den efterfølgende træning, som blev styret af Nick Skovlund.

“Det var et intenst og udfordrende program, hvor vores juniorer virkelig blev presset på både fokus, koncentration og præstation,” siger Heidi Lirene Pedersen. “Men det var også tydeligt at se, hvor meget de voksede i løbet af aftenen.”

Klar til international udfordring
Det flotte besøg var samtidig en stærk optakt til den kommende uge, hvor hele 10 spillere fra Mariagerfjord Dartklub deltager i det internationale ungdomsstævne International Youth Challenge (IYC) – en uge med benhård træning og sociale aktiviteter.

“Vi er faktisk den eneste klub, der stiller med hele 10 juniorspillere, og det er vi enormt stolte af,” siger Heidi Lirene Pedersen. “Det er unge, der virkelig brænder for sporten, og som er klar til at give den gas.”

Træningslejren starter søndag med indkvartering, og allerede mandag går det løs med seks timers daglig træning. Blandt trænerne finder man dartlegender som Jamie Caven og Devon Petersen, og torsdag rundes ugen af med en turnering. Fredag står i hyggens tegn med tur til Legoland og karaoke, inden selve IYC-stævnet afvikles i weekenden.

“Sådan et ophold koster selvfølgelig lidt, men det er lykkedes os at finde sponsorer, så alle 10 kan deltage helt uden egenbetaling – kun lommepenge,” fortæller Heidi. “Det betyder utrolig meget for os som klub – og ikke mindst for de unge og deres familier.”

Tak til sponsorerne
Mariagerfjord Dartklub sender en stor tak til de sponsorer, der har gjort turen mulig:

  • Spar Nord Fonden
  • Galleri Amadusa
  • Hammond Pizza Hadsund
  • Samt flere private sponsorer

“Uden jeres støtte kunne det her ikke lade sig gøre. Tusind tak!” siger Heidi Lirene Pedersen.

De 10 spillere, der skal repræsentere Mariagerfjord Dartklub ved IYC:

  • Milan Djørup
  • Melissa Djørup
  • Said Kazma
  • Mikkel Brønnum
  • David Hansen
  • Hans Henrik Larsen
  • Asmus Kusk Abrahamsen
  • Marco Hvidberg Nielsen
  • Frida Andreasen
  • Emil Troels
Juniorlandstræner Nick Skovlund deler ud af erfaringerne og forklarer, hvad der kræves for at spille med det danske flag på brystet. Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler