Kyndelmissen fejres i Ranum Kirke
Vinteren er ved at være halvvejs gået og lyset tager nu til dag for dag. Der vil man gerne være med til at markere i Ranum Kirke, hvor der søndag den 26. januar kl. 16.00 inviteres til smukke toner med den klassiske vokalgruppe Oktogon.
Oktogon består af 8 dygtige sangere, som næsten alle har en fortid i det klassiske blandede kor, Filharmonisk Kor, Aalborg, og de har alle en passion for at synge også i et mindre kor, hvor nuancerne høres anderledes, når der kun er 1-2 sangere på hver stemme.
Koret består af: Sopranerne: Anna Margrethe Dith Dige Saxild og Anne Dorthe Jæger Sørensen. Alt: Pia Bjørno og Ann Abildtrup Mikkelsen. Tenorerne Thøger Dige og Claus Vesterholt. Bas ved Lars Kjær og Søren Rasmussen (korleder).