Kvinde sigtet for overtrædelse af tilhold og fornærmelse af politiet
Søndag eftermiddag ved 16-tiden blev en patrulje fra Himmerlands Politi sendt ud til en adresse i Astrup, hvor der var anmeldt en overtrædelse af et tilhold. Ifølge politiassistent Jan Senft drejede det sig om en længerevarende nabostridighed, hvor en kvinde i 50’erne var involveret.
Kvinden er blevet sigtet for at have overtrådt sit tilhold i sagen. Desuden blev hun også sigtet for at have udtalt ukvemsord mod de tilkaldte betjente, da de ankom til stedet.