ForsideMariagerfjordKunstetagerne byder på tre spændende arrangementer i august

Kunstetagerne byder på tre spændende arrangementer i august

Kunstetagerne byder på tre spændende arrangementer i august

Nu, hvor sommerferien er ovre for mange, begynder sæsonen for arrangementer igen. Også i Kunstetagerne.
August byder på hele tre muligheder for at opleve kunsten helt tæt på – og få ord med på vejen.

Torsdag den 7. august kl. 15 viser kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro om i Kunstetagernes tre sommerudstillinger: Interface Vol. II med værker af keramiker Lise Seier Petersen og grafiker Pia Skogberg. De to kunstnere udforsker krydsfeltet mellem keramik og grafik. 

I udstillingen Keramiske Blomster har keramiker Tine Hecht-Pedersen skabt et frodigt og forunderligt blomster- og planteunivers af både kendte og hidtil ukendte arter.

Den til lejligheden sammensatte kunstnergruppe Forskelligblomstret, bestående af malerne Poul Esting, Thomas Plauborg og Nils Sloth og fotograferne Niels Fabæk og Tinne Stender, viser blomsterfortolkninger i al deres forskellighed.

Lørdag den 16. august kl. 12.30 er der lejlighed til at møde Lise Seier-Petersen og Pia Skogberg, som vil fortælle om eksperimenterne bag de fællesværker, som indgår i Interface Vol. II-udstillingen.

Mandag den 18. august kl. 15 inviterer Hobro Kunstsamling til skulpturvandring som led i markeringen af samlingens første 50 år. Temaet for vandringen i Hobro midtby er ”Kunsten og pladserne”, og formand for Kunstsamlingen Søren C. Olesen vil sammen med Anne Lie Stokbro fortælle om de overvejelser, man må gøre sig, når kunsten skal placeres i byrummet. Vandringen begynder ved Kirkepladsen i Adelgade.

Alle tre arrangementer er gratis og åbne for alle.

Lise Seier-Petersen og Pia Skogbergs udstilling forandrer sig lidt efter lidt i takt med, at leret tørrer ind. Foto: Kunstetagerne
Tine Hecht-Pedersen. Keramisk blomst, 2025. Foto Pontus Kjermann
Thomas Plauborg. Mixed Media, 2025. Foto kunstneren
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler