Kunsten i Hobro Idrætscenter
Fredag den 5. december kl. 14-15.30 inviteres alle interesserede til en omvisning blandt kunsten i Hobro Idrætscenter.
Med decembers arrangement afsluttes rækken af markeringer af Hobro Kunstsamlings 50-års jubilæum.
Udsmykningen af Hobro Idrætscenters fællesarealer var Hobro Kunstsamlings mest omfattende opgave i 1980, hvor billedkunstnerne Poul Agger, Poul Janus Ibsen, Frithioff Johansen og Tom Krøjer tilsammen skabte en fortælling om krop, energi og bevægelse – alt det, som Hobro Idrætscenter jo rummer.
Kunstsamlingens formand, Søren C. Olesen fortæller sammen med kunstfaglig medarbejder Anne Lie Stokbro om baggrunden for udsmykningen, om værkerne og om kunstnerne bag.
Omvisningen er åben for alle, man møder bare op i Idrætscentrets indgangsparti.



