Krudtet blev fyret af på rette tidspunkt – August Wisholm videre ved U23 VM
Efter dagens indledende heat ved U23 VM I polske Poznan, hvor August Wisholm roede et ualmindelig flot løb, er fokus nu rettet ind på fredagens kvartfinaler.
I dagens indledende heat kom August lidt skidt fra start og lå efter de første 500 meter på en 5. plads. På den anden 500-meter roede August med højeste fart i feltet og avancerede til en 3. plads halvvejs efter Ungarn og den svenske sølvvinder ved U23 VM i 2024.
For at være sikker på avancement til kvartfinalen skulle August mindst blive nr. 2.
August udtaler:”Jeg kunne mærke at jeg kom nærmere og nærmere på den ungarske roer. I løbet af den tredje 500-meter kom jeg forbi og lå nu på andenpladsen efter svenskeren”
Den engelske kommentator bemærkede også August’ s kraftige forcering med følgende kommentar: “August Wisholm har virkelig formået at holde sit krudt tørt til det var nødvendigt at fyre det af”
Godt roet August. Sammen med Hadsund Roklub glæder vi os til at følge dig i fredagens kvartfinaler.
Her kræves mindst en 3. plads for avancement til semifinalen.


