ForsideVesthimmerlandKonstant bevågenhed og pleje af vinstokke giver gode resultater, men ikke alt lykkes

Konstant bevågenhed og pleje af vinstokke giver gode resultater, men ikke alt lykkes

Konstant bevågenhed og pleje af vinstokke giver gode resultater, men ikke alt lykkes

Roen falder over en, stressen forsvinder og nysgerrigheden fremmes, når man deltager i en rundvisning på Glenholm Vingård, Næsby, uden for Ranum. En fantastisk natur omgiver stedet og den konstante bevågenhed med vinmarkerne og deres vækst gøres, så man pludseligt føler sig i en hel anden verden.

Rundviseren Jørgen Pedersen, Ans, er et bekendtskab værd. Han besidder et stort kendskab til vinmarkerne og deres altid krævende opmærksomhed. En viden som han har tilegnet sig på vingården og som han gerne giver fra sig. Det på en måde så man nysgerrigt lytter til hans erfaringer og viden om vin avl.

Skal man efter rundvisningen forsøge sig med vin avl, så kræver det tålmodighed. De første tre år fra man planter en vinstok skal man ikke forvente noget brugbart. Herefter sker der en udvikling af vinstokkene, så man kan plukke druer og påbegynde vinbrygning. Om det bliver til meget vin og med et passende sukkerindhold afhænger af vejret og pasningen af vinstokkene.

Glenholm Vingård ligger heldigvis godt beskyttet for vind grundet beplantning. Samtidig ligger den nabo til Limfjorden, hvilket gør, at der er en højere temperatur. De to ting er vigtige for vinstokkenes vækst og sødlighed. Jo varmere og i jo længere tid planterne kan stå, jo mere sukker oplagrer de og jo bedre bliver vinen.

Satser man på vin avl, så er forslaget ikke at satse på rødvin. Det tager betydeligt længere tid at nå resultater og det er behæftet med usikkerhed. Hvidvin og rosevine har en væsentligt hurtigere vækst og produktsikkerhed. Men igen tager det tid. Først at få vinplanterne til at levere de påkrævede druer, føre druerne gennem processen der gør, at de kan komme på flasker. Herefter kommer en vigtig proces. Jo længere tid de ligger og plejes, jo bedre bliver de, fortæller Jørgen Pedersen.

Rundvisningen flyttes fra vinmarken og til en hyggelig biografsal. Her vises en film, som fortæller om forløbet i en vinproduktion. Det i et hyggeligt lokale, bygget til formålet, om med masser af kunst på væggene. Et forløb der udløser spørgsmål hos deltagerne og som Jørgen Pedersen, Ans, gerne svarer på.

Fra snak til virkelighed. Deltagerne får udleveret den mad, de bestilte ved start. Hertil et glas af vingårdens hjemmelavede vin. I en hyggelig gårdhave eller drivhus kan man indtage maden og vinen. I drivhuset med en fantastisk udsigt ud over vinmarker og beplantning. I horisonten ses Limfjorden og Livø. Udsigten er i sig selv en oplevelse. Der er maden og vinen ligeledes.

Vinproduktion er ikke alene vine. Det giver også mulighed for at lave fx rødvins salt, gele, saftevand og mange andre produkter. Det har Glenholm Vingård fundet ud af og producerer forskellige varer, som man sælger i den butik, der hører til vingården.

Spørger man Jørgen Pedersen om, hvor meget vin man får ud af en vinplante, er svaret en flaske pr. vinstok. Det hvis man er heldig med at vejret holder sig rigtigt. At der ikke kommer hagl, frost, stærk vind m.v. Skimmel og andre uheldige sygdomme gør, at kun seks ud af ti års avl er vellykket. Det er derfor vigtigt, at der hele tiden holdes konstant øje med vinstokkenes trivsel, understreger han.

Det er nogle fantastiske rammer, der er omkring Glenholm Vingård. Her med vinranker og med Limfjorden og Livø i baggrunden. Foto: Heine Pedersen
Om man er lille eller stor, så er en rundtur på Glenholm Vingård en oplevelse. Foto: Heine Pedersen
Rundviser Jørgen Pedersen, Ans, er en af vingårdens aktionærer og en kapacitet på området med vin avl. Foto: Heine Pedersen
Vinstokkene skyder med en stor vækst, hvis de ikke holdes nede. I læhegnet i venstre øverste del af billedet ses lyse planter. Det er vinplanter, som har fået lov at gro. Foto: Heine Pedersen
Rundviser Jørgen Pedersen har tillært sig en stor viden om vinproduktion og giver den gladeligt videre. Foto: Heine Pedersen
Der var meget stor opmærksomhed hos de, der deltog i rundvisningen. Foto: Heine Pedersen
Det, der blev snakket om, var det man stod lige ved, nemlig vinstokkene. Foto: Heine Pedersen
Sats ikke på at dyrke rød, men hvidvin, var Jørgen Pedersens råd. Foto: Heine Pedersen
Dette pensoionerede egetræs-gærekar er en gammel tænde som i 10 år har været brugt på Glenholm. Det store kar er nu erstattet af fire nye og mindre kar. Foto: Heine Pedersen
Der er flere steder i vinmarken mulighed for at sætte sig og lade sig forblænde af den natur og de muligheder, der er med vinmarkerne. Foto: Heine Pedersen
Det er ikke bare at lytte, men også at mærke, der er mulighed for under rundvisningen. Foto: Heine Pedersen
Bliver man træt af at lytte, så er der gode muligheder for at slappe af. Foto: Heine Pedersen
En lille hyggelig biografsal giver mulighed for at se en video omkring vinproduktionen på Glenholm og opleve kunst. udstillet af forskellige kunstnere. Foto: Heine Pedersen
Ved Glenholms disk serveres der gerne smagsprøver på vine, der hører til menuen. Foto: Heine Pedersen
Det er med spænding, at denne gæst efter rundvisningen skal spise af spændende madvarer. Foto: Heine Pedersen
Vine er der mange af i vingårdens butik. Alle er selvproducerede vine. Foto: Heine Pedersen
Saftevand lavet af såvel hvide som røde druer er en stor succes. Foto: Heine Pedersen
Man skal ikke ”købe katten i sækken”, derfor er der mulighed for smagsprøver. Foto: Heine Pedersen
Vindruegele er et af de produkter, som Glenholm Vingård har udviklet. Foto: Heine Pedersen
Her ses tre flasker mousserende vine, som er lavet på Glenholm Vingård. De må ikke kaldes for champagne, men er lavet efter samme opskrift. Foto: Heine Pedersen
Hyggelige hjørner af butikken har forskellige slags produkter til salg. Foto: Heine Pedersen
Sammen med Mariager Syde salt laves Glenholm Vingårds rødvinsalt. Foto: Heine Pedersen
Karsten Larsen og Mona Andersen, Farsø, nyder her deres middag efter rundvisningen. Foto: Heine Pedersen
I drivhuset er den en fantastisk stemning og en vidunderlig udsigt. Foto: Heine Pedersen
En frokost i drivhuset øger livskvaliteten og fjerne stressen. Foto: Heine Pedersen
I drivhuset vokser vindruerne over hovedet på en. Foto: Heine Pedersen
Kunstneren Birthe Kjærsgaard, Løgstør, er en af de mange kunstnere, som udstiller på Glenholm Vingård. Foto: Heine Pedersen
Kunst af forskellig slags udstilles på vingården. Foto: Heine Pedersen
Ved særlige arrangementer spiller husorkesteret, som alene består af aktionærer. Foto: Heine Pedersen
Niels Jørgen Madsen fortæller med glæde om den vingård, ham og hans familie har fået etableret. Foto: Heine Pedersen
Der er tænkt på folk med mobiltelefoner. Her kan de gratis lade deres telefon op. Foto: Heine Pedersen
Man skal forvente minimum tre års opvækst, før en vinranke giver brugbare druer. Foto: Heine Pedersen
Alle har mulighed for at blive aktionær i vingården. Her fire gode grunde for at blive det. Foto: Heine Pedersen
Skal men have souvenir med sig hjem, så får man et Riedelglas med Glenholms logo, hvis man køber en anpart. Foto: Heine Pedersen
Der er mange gode tilbud i vinbutikken. Foto: Heine Pedersen
Honning laver man ikke selv, men leveres af en biavler i Løgstør. Foto: Heine Pedersen
Hvid og rød saftevand lavet som et sideprodukt til vinene. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler