Kom til fodbold og fastelavn til Horsens-kampen
Hobro IK og Sparekassen Danmark inviterer lørdag d. 8. marts til fastelavnsfest inden NordicBet Liga-opgøret mod AC Horsens. Her vil der blive slået katten af tønden, kåret en kattekonge og -dronning, samt kåret den bedste udklædning. Derudover tilbyder Bæchs Conditori en gratis fastelavnsbolle til alle tilskuere.
Portene til DS Arena åbner kl. 11.30, og tøndeslagningen begynder kl. 11.50 bag målet i den nordlige ende af DS Arena, hvor alle børn til og med 12 år er velkomne til at deltage. Dagens kamppartner, Sparekassen Danmark, vil i samme forbindelse kåre den bedste udklædning, hvor der vil være en præmie til vinderen.
Husk, at børn og unge til og med 16 år kan hente et gratis sæsonkort i Hobro IK appen, og dermed få fri adgang til alle Hobro IKs hjemmekampe.
>>> Køb din billet til kampen her.
Efter kampen er der som altid 3. halvleg i Sparekassen Danmark Loungen, hvor der vil være reaktioner fra kampens spiller samt en repræsentant fra trænerteamet.