ForsideVesthimmerlandKæmpe indsats fra Frivillige Hænder er en stor støtte for plejehjemsbeboere

Kæmpe indsats fra Frivillige Hænder er en stor støtte for plejehjemsbeboere

Kæmpe indsats fra Frivillige Hænder er en stor støtte for plejehjemsbeboere

Det var en glad og stolt formand for Frivillige Hænder, der i sin beretning på generalforsamlingen forleden kunne konstatere, at 2024 havde været det mest travle og udbytterige år i foreningens historie. Et forløb hvor 28 aktive frivillige ud af 100 medlemmer, konstant har medvirket til at løse opgaver. Det til stor glæde for beboere og personalet på Røde Kors Hjemmet, Løgstør.

Formålet i Frivillige hænder er at fremme og støtte et frivilligt arbejde og hjælpe til med aktiviteter og arrangementer til glæde for beboerne på Røde Kort Hjemmet, Løgstør. Ting der i den grad er lykkedes i 2024, konstaterede Aase Lund.

– En 3 dages sommerfestival i august måned var sammen med en cirkusforestilling og kåring af Røde Kors Hjemmet som ”Danmarks bedste plejehjem” med til at koste mange kræfter. Tre arrangementer som alle blev en stor succes og som har gjort os stolte. Sammen med Røde Kors Hjemmets personale og stor opbakning fra lokalsamfundet side, kunne det ikke blive bedre, konstaterede Aase Lund, Frivillige Hænder.

-Dejligt at mærke at vores indsats bliver værdsat. Vi får mange skulderklap for vores indsatser og resultater. Der er roser for vores indsats fra mange og medlemstallet er stigende. Det samme er antallet af frivillige hjælpere. I september fik vi lavet en Facebook side, som nu har 141 følgere. Her orienterer vi om de mange tiltag, vi deltager i og det skal gerne være tillokkende, så der kommer endnu flere medlemmer i Frivillige Hænder, sagde Aase Lund.

Hun understregede, at samarbejdet med lokalsamfundet, opbakningen fra byens handlende, skolen, institutioner og foreninger har været overvældende. Den store opbakning betyder, at vi hele tiden kan byde på nyt, uden at det koster Røde Kors Hjemmets beboere noget at deltage.

Hver mandag fra påske til efterårsferien arrangeres der gåture med sang undervejs. Der er invitationer fra private til besøg og beværtning på terrassen. Der arrangeres ture ud i oplandet, sommerhusbesøg og meget andet. I vinterhalvåret og på dage med dårligt vejr er der fællessang, banko eller underholdning af forskellig slags. Her er mange lokale foreninger flinke til at tilbyde forskellig slags underholdning.

Hver tirsdag er der gymnastik og nørklerier om formiddagen og oplæsning onsdag eftermiddag. Torsdag bliver der også mulighed for beboerne at røre sig. Her arrangeres der nemlig gymnastik om formiddagen og kortspil om eftermiddagen.

-Det giver liv og glade dage hos Røde Kors Hjemmets beboere og stor interesse udefra omkring hjemmet. Det er således med til, at der næsten altid er ventelister med hensyn til pladser. Det er dejligt at se, hvilken betydning vores indsats har, konkluderede Aase Lund, Frivillige hænder.

Hun understregede, at ovennævnte aktiviteter langt fra er det eneste Frivillige Hænder bidrager til. Der er mange andre tiltag som jule-og fastelavnsfest, småkagebagning, kreering af juledekorationer, julearrangementer, hjælp til at komme til og fra tandlæge og meget andet. Jo flere Frivillige hænder vi er, jo mere støtte og aktivitet kan vi tilbyde, konstaterede formand Aase Lund, Frivillige Hænder.

Aaes Lund sendte en varm tak til bestyrelsen i Frivillige Hænder, Røde Kors Hjemmets medarbejdere, de mange samarbejdspartnere og de mange donationer, der er tiltænkt Frivillige Hænder i løbet af året.

Formand Aase Lund fremlagde beretning fra et travlt år på Røde Kors Hjemmet Løgstør. Foto: Heine Pedersen
Aase Lund roste de mange der har bakket op omkring indsatsen på Røde Kost Hjemmet og understregede, at sammen kan man meget. Foto: Heine Pedersen
Her er et udsnit at de mange medlemmer og frivillige i Flittige Hænder. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler