Julekoncert med sang i topklasse og hygge med anekdoter i Vilsted Kirke
Det bliver et brag af julekoncert, når sangeren Jesper Lundgaard besøger Vilsted Kirke den 8. december 2025 kl. 19.00. Fremmødte vil her kunne glæde sig til hans smukke stemme, nærvær og ægte julestemning. Der opfordres til hurtigt køb af billetter til julekoncerten, der er et begrænset antal billetter, oplyser menighedsrådsformand Ingeborg Nielsen, Vilsted Kirke.
Hun lover at der bliver masser af julesange fra ind- og udland og at der også bliver plads til fællessang, som Jesper Lundgaard holder meget af.
-Jeg ser frem til en spændende julekoncert. Det med nærvær, sang i topklasse, anekdoter og varme smil og grin. Jesper Lundgaard er kendt for sin fantastiske stemme og sit glade og nærværende væsen. Noget, som vi finder, passer lige ind i Vilsted Kirke, siger Ingebord Nielsen, menighedsrådsformand.


