ForsideMariagerfjordJess V. Laursen gør klar til plads i Regionsrådet – indtræder i...

Jess V. Laursen gør klar til plads i Regionsrådet – indtræder i fire måneder

Jess V. Laursen gør klar til plads i Regionsrådet – indtræder i fire måneder

Selvom han blot manglede 20 stemmer i at sikre sig en plads som nummer otte ved regionsrådsvalget, bliver der alligevel politisk arbejde for Jess V. Laursen fra 1. januar 2026. Mindre end et døgn efter optællingen fik han nemlig besked om, at han skal træde ind i både sundhedsrådet og Regionsrådet på grund af en barselsorlov.

Indtrædelsen bliver dog midlertidig. Jess V. Laursen skal varetage posten i fire måneder, inden den valgte kandidat vender tilbage fra barsel.

Venstre-manden fra Mariagerfjord Jess V. Laursen fik 1.689 personlige stemmer, hvilket han selv betegner som “mere end tilfredsstillende” i et år, hvor antallet af regionsrådsmedlemmer reduceres markant fra 41 til 25.

“Verden er forunderlig – og politik er et valg. Jeg blev 1. suppleant, men fik så besked om, at jeg skulle holde mig klar allerede fra 1. januar. Det kom ærlig talt bag på mig,” fortæller Jess V. Laursen.

Han sender samtidig en stor tak til de mange, der har bakket ham op under valgkampen.

“Jeg er virkelig glad og ydmyg over at få muligheden for at bidrage i både sundhedsrådet og Regionsrådet – også selvom det kun er for en periode på fire måneder. Det er et stort ansvar, og jeg glæder mig til at komme i gang,” siger han.

I hjemmet i Skelund er der også opbakning til, at Jess igen får travlt med politisk arbejde.

“Hanne er vist også glad for, at jeg efter 20 år i uafbrudt politik får ‘lidt’ at lave igen – plus de fire år i 90’erne i Hadsund Kommune,” siger han med et smil.

Det betyder samtidig, at hans igangværende jobansøgninger bliver lagt på hylden for nu.

“Jobansøgningen er sat på hold,” slutter Jess V. Laursen med et smil.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler