ForsideDebatJess V. Laursen: Erhvervsstyrelsen dømmer selv sine egne sager

Jess V. Laursen: Erhvervsstyrelsen dømmer selv sine egne sager

Af Jess V. Laursen (V) Regionsrådsmedlem, Region Nordjylland
Kandidat til Mariagerfjord Byråd og Regionsrådet

Erhvervsstyrelsen dømmer selv sine egne sager

Under coronakrisen hjalp lønkompensationsordningen tusindvis af danske virksomheder med at holde hånden under deres ansatte. Men efterspillet har afsløret et alvorligt problem: Når Erhvervsstyrelsen træffer afgørelse om støtte eller tilbagebetaling, kan virksomheden ikke klage til en uafhængig instans. Styrelsen er både afgørelsesmyndighed og klageinstans. Med andre ord: Staten dømmer sig selv.

Hvor borgere i sociale sager kan klage til Ankestyrelsen, må virksomhederne nøjes med, at Erhvervsstyrelsen “ser på sagen igen”. Den vurderer altså sin egen afgørelse. Det er hverken gennemsigtigt eller betryggende for retssikkerheden.

Ifølge Rigsrevisionens opgørelse pr. 15. januar 2024 havde Erhvervsstyrelsen afsluttet 118.476 ud af 125.353 sager – hvilket betyder, at omkring 5 % stadig var uafklarede. For de mere komplekse kontrolsager var tallene endnu værre: Af 8.966 sager var kun 6.693 afsluttet. Det efterlod ca. 2.300 sager, altså hver fjerde, som fortsat ventede på afgørelse.

Siden da har styrelsen ikke offentliggjort nyere tal. I årsberetningen for 2024 står blot, at “et mindre antal sager er fortsat igangværende”. Den manglende transparens understreger problemet: ingen ekstern kontrol og ingen tydelig afrapportering.

Derfor bør der oprettes en uafhængig erhvervsklageinstans – på linje med Ankestyrelsen – eller et tværgående klagenævn under Erhvervsministeriet. Staten må ikke både være part og dommer i egne sager.

Retssikkerhed gælder alle – også de virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst i Danmark.

Retssikkerhed gælder alle – også de virksomheder, der skaber arbejdspladser og vækst i Danmark. Og uden virksomhederne i Danmark vil vi ikke kunne bibeholde den velfærdstat som vi har og har ønsker til. 

Et forslag til forbedring
Der bør etableres en uafhængig erhvervsklageinstans, på linje med Ankestyrelsen for sociale sager, eller et tværgående erhvervsklagenævn under Erhvervsministeriet.

Det vil skabe gennemsigtighed, styrke retssikkerheden og sikre, at staten ikke både er part og dommer i egne sager.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler