ForsideRebildJeanette Sagan ønskede samarbejde om geriatri: Region Nordjylland melder nej

Jeanette Sagan ønskede samarbejde om geriatri: Region Nordjylland melder nej

Jeanette Sagan ønskede samarbejde om geriatri: Region Nordjylland melder nej

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget i Rebild Kommune får på mødet den 2. december en orientering om mulighederne for at styrke speciallægedækningen i kommunen gennem et samarbejde med Region Nordjylland. Initiativet kommer efter et ønske fra udvalgsformand Jeanette Sagan, som på udvalgets seneste møde efterspurgte en drøftelse af særligt det geriatriske område.

På mødet besluttede udvalget, at forvaltningen skulle rette henvendelse til Region Nordjylland for at undersøge mulighederne. Den henvendelse er nu besvaret – men udsigterne til nye tiltag er begrænsede.

Geriatri indgår ikke i regionens praksisplan
Ifølge oplysninger fra administrationen i Region Nordjylland er geriatri ikke en del af den regionale praksisplan for speciallæger. Det betyder konkret, at der ikke kan oprettes ydernumre til geriatriske speciallæger i praksis i kommunerne. Ansvarsområdet ligger i stedet hos Aalborg Universitetshospital, som varetager det geriatriske speciale for hele regionen.

Forvaltningen oplyser desuden, at regionen i øjeblikket ikke har planer om at udbyde nye kapaciteter inden for andre specialer. De seneste justeringer i praksisplanen har alene omhandlet såkaldte knækkvoter – altså muligheden for, at eksisterende speciallægepraksisser kan udvide deres kapacitet, hvis behovet er til stede.

Tages til efterretning
Forvaltningen indstiller derfor, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning. Udvalget kan på den baggrund drøfte, om der skal arbejdes videre ad andre spor for at styrke det sundhedsfaglige tilbud til kommunens ældre borgere.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler