ForsideVesthimmerlandFællesspisning med god iransk mad kan medvirke til fællesskaber

Fællesspisning med god iransk mad kan medvirke til fællesskaber

Fællesspisning med god iransk mad kan medvirke til fællesskaber

Ranum Kirke går en ny vej i sit samarbejde med Asylcenter Ranum. De inviterer nemlig til fællesspisning i Sognehuset, Ranum. Det efter gudstjenesten Palmesøndag, den 29. marts 2026.

Her bydes der på Iransk middag, lavet af asylansøgere på Asylcenter Ranum. Et gratis tilbud som kulturmedarbejder Nikolaj Emil Mortensen ser frem til, at mange vil benytte sig af.

Han lover, at der tænkes på, at vi danskere er mere sarte over for krydderier end Iranerne er. Han opfattelse er nemlig, at de vil reducere brugen af krydderier i maden, men så det stadig bliver en kulinarisk oplevelse for dem, der møder op til fællesspisningen.

-Vi håber, at mange vil gøre brug af invitationen. Det for at berige sig med en kulinarisk oplevelse, men også for at skabe en kontakt med de iranske asylansøgere. Vi lever i samme by og har fælles interesser, men mødes sjældent, fortæller kulturmedarbejder Nikolaj Emil Mortensen, Ranum Kirke.

-Der er mange ting, man kan berige hinanden med på tværs af nationaliteterne. God mad er en sikker vej. Håbet er, at der vil kunne knyttes kontakt mellem beboere i Ranum og beboere på Asylcenter Ranum. Der bor mange spændende personer på asylcenteret. De kommer fra spændende kulturer og bidrager med mange tiltag under deres ophold. Lad os mødes og lære hinanden bedre at kende, siger kulturmedarbejder Nikolaj Emil Mortensen, Ranum Kirke.

For at kunne tilpasse mængden af retter mad, så kræver det, at man tilmelder sig. Det skal ske på mail: nikolajemilmo@gmail.com eller på mobil 23 98 08 64. Fællesspisningen afvikles efter søndagsgudstjenesten og forventes igangsat ca. kl. 12.00.

At beboerne på Ranum Asylcenter kan lave god mad, kender deltagere i Kanal Gourmet & Kultur Rally til. Her har der nemlig i flere år været tradition for, at Asylcenter Ranums beboere har uddelt retter. Et tiltag der er blevet taget rigtig godt imod.

Der bydes på spændende gratis retter iransk mad i Ranum Sognehus Palmesøndag. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler