Indvielse af Ådals– og klimaprojektet ved Herredsbækken
Der indbydes hermed til indvielse af Ådals– og klimaprojektet ved Herredsbækken i Aars den 17. juni kl. 16.00.
Vesthimmerlands Kommune er glade for at kunne invitere dig til indvielsen af Ådals – og klimaprojektet ved Aars.
Baggrund: Projektet opstod på grund af sanering af kloaksystemet i Aars og hyppigere ekstremregnhændelser, der truer vandløbenes biologi. I sommeren 2020 fik Vesthimmerlands Kommune støtte fra Miljøstyrelsen og Landbrugsstyrelsen til at gennemføre projektet.
Projektet: Helhedsprojektet består af to delprojekter, hvoraf et er Ådals- og Klimaprojektet langs Herredsbækken fra Gislumvej til Lynnerupvej. Projektområdet er 63 ha stort og ligger ved Aars By.
Formål:
- Restaurering af hele ådale for at forbedre natur- og miljøforhold
- Klimatilpasning og fremtidssikring af landbrugsdrift
- Forbedring af fysiske forhold i Herredsbækken, herunder genslyngning og etablering af gydeområder for ørred
- Udvidelse af Tvebjerg sø med 14.000 m3 for at beskytte Halkær Ådal mod ekstremregn
- Fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor fra oplandet og forbedring af vandsystemet
Resultater:
- Kvælstoffjernelse: 1.765 kg N/år
- Fosfortilbageholdelse: 70,5 kg P/år
- Reduktion i CO2-emission: 290,73ton CO2/år
- Projektomkostninger: 4.1 mio. kr.
Projektet startede i august 2023 og forventes færdigt 1. september 2024, men er nu så langt, at projektet kan indvies.
Vesthimmerlands Kommune vil gerne takke Miljøstyrelsen, Vesthimmerlands Forsyning, samt berørte lodsejere og borgere for det gode samarbejde.
- Dato: 17. juni 2024
- Tid: 16.00
- Sted: Herredsbækken i Aars
Vesthimmerlands Kommune håber at se dig til fejringen af dette vigtige projekt.
Program
Kl. 16-17.30 – Besigtigelse og information undervejs om projektet. Mødested v. Gislumvej (se vedlagte kort)
Kl. 17.30 – Officiel indvielse ved taler af Borgmester Per Bach Laursen, formand for Teknik og Miljø Allan Ritter og Direktør for Vesthimmerlands Forsyning Morten Aaby
Kl. ca. 18 – En lille forfriskning og lidt spiseligt.
Kl. ca. 19 – Forventet afslutning