Indbrud i fabrik ved Løgstør
Natten til onsdag den 24. juli var der indbrud på en fabrik i området omkring Løgstør. Det oplyser Nordjyllands Politi i deres døgnrapport.
Gerningspersonen eller -personerne skaffede sig adgang til bygningen ved at knuse en rude. Fra fabrikken blev der stjålet flere computere og tilhørende skærme.
Politiet har været på stedet og sikret spor, herunder DNA, som nu skal analyseres nærmere.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt i området, opfordrer politiet til, at du kontakter dem på telefon 114.


