Forside112Positiv indbrudsudvikling er brudt: Indbrudstyvene gjorde comeback i 2025

Positiv indbrudsudvikling er brudt: Indbrudstyvene gjorde comeback i 2025

Positiv indbrudsudvikling er brudt: Indbrudstyvene gjorde comeback i 2025

I 2025 blev der anmeldt godt 1.200 flere indbrud i private hjem end året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, og det betyder, at mange års nedadgående indbrudskurve nu i stedet har taget et nøk opad. Udviklingen ærgrer eksperterne i Bo trygt, der dog samtidig er optimistiske, for der er absolut et potentiale for igen at vende udviklingen og nedbringe antallet af indbrud.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der på landsplan i 4. kvartal 2025 blev anmeldt 5.641 indbrud i private hjem. Sammenlagt med indbrudstallene for årets første tre kvartaler betyder det, at der i 2025 blev anmeldt 15.747 indbrud i Danmark. Det er godt 1.200 flere indbrud end i 2024, hvor der blev anmeldt 14.544 indbrud. Det svarer til en stigning fra 2024 til 2025 på 8 pct.

For 10 år siden blev der anmeldt langt over 30.000 indbrud i private hjem om året, og de seneste fem år har antallet på landsplan ligget nogenlunde stabilt lige under 15.000 med ”bundrekord” – i positiv forstand – sidste år.

– Vi har i de senere år gennem bl.a. masser af gode forebyggelsesinitiativer oplevet væsentlig færre indbrud end for 10 år siden. Måske har det fået mange af os til at falde lidt i søvn i forhold til den helt almindelige indbrudsforebyggelse i hverdagen. Der er nok ikke en enkelt årsag til stigningen i indbrud i 2025, men vi har før knækket kurven, og det må være målet for det nye år, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Anmeldte indbrud i private hjem 2021-2025

Kommune20212022202320242025%-vis udvikling fra 2024 til 2025%-vis udvikling fra 2021 til 2025Antal indbrud i 2025 pr. 100.000 indbyggere
Brønderslev844358425429%-36%148
Frederikshavn7052777852-33%-26%90
Hjørring7970105647720%-3%122
Jammerbugt4356504936-27%-16%95
Læsø001000
Mariagerfjord7967901051072%35%257
Morsø385832285596%45%284
Rebild367167568348%131%266
Thisted5970335939-34%-34%92
Vesthimmerland73868075784%7%219
Aalborg23951948228731710%33%140
I alt8001.0921.0758438987%12%151

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Godt naboskab er roden til meget godt
Et meget effektivt, veldokumenteret og helt gratis tiltag, der kan hjælpe til at undgå indbrud, er godt naboskab. Faktisk er godt naboskab ikke kun et effektivt værn mod indbrudstyve, men kan også bruges i alle mulige andre sammenhænge, hvor man som individ eller samfund bliver ramt af en krise.

– Helt lavpraktisk begynder et godt naboskab med, at man hilser på hinanden i kvarteret. Har du ekstra plads på traileren, når du skal på genbrugspladsen med affald, så spørg, om naboen vil have noget med. Eller har du alt for meget kage til overs efter fødselsdagsfesten, så gå ind og tilbyd naboen lidt lækkert. Selv små ting kan styrke relationen og gøre vejen til at bede om – og få – hjælp væsentlig kortere, fx hvis vi skal en tur væk hjemmefra og gerne vil have nogen til at holde øje med vores hjem, siger Britt Wendelboe.

Et godt værktøj, hvis man er flere og vil organisere forebyggelsen af indbrud i nabolaget mere formelt, er Nabohjælps app. Som grundejerforening, vejlaug eller anden lokal forsamling kan man også få besøg af en Bo trygt-ekspert, der typisk er tidligere politibetjent med erfaring fra indbrudsområdet. Indbrudseksperterne tager udgangspunkt i det specifikke område og giver gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden til at forebygge indbrud.

– Der skal afholdes mange generalforsamlinger i den kommende tid, og her plejer besøg fra en af vores Bo trygt-eksperter at være et populært indslag, der både får folk til at handle og samtidig bidrager til at gøre sammenholdet stærkere og kvarteret mere indbrudssikkert. Og besøgene er ganske gratis, slutter Britt Wendelboe.

Få besøg af en indbrudsekspert i dit kvarter
Bo trygt har et korps af eksperter i indbrudsforebyggelse, som man kan bestille til at komme ud i sit kvarter til et oplæg om den lokale indbrudssituation, og hvordan man bedst sikrer sig og hjælper hinanden med at forebygge indbrud. Besøget er gratis og kan bestilles via Bo trygts hjemmeside (https://tryghed.dk/botrygt/bestil-indbrudsekspert).

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Anmeldte indbrud i private hjem i Danmark i 2025

1. kvartal2. kvartal3. kvartal4. kvartalI alt
Antal indbrud3.7052.7303.6715.64115.747*

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

Anmeldte indbrud i private hjem 2021-2025

 20212022202320242025
Indbrud på landsplan14.90714.95614.84414.54415.747*

Kilde: Danmarks Statistik og Bo trygt

*Danmarks Statistik offentliggør i februar de endelige indbrudstal for 2025, men det forventes ikke, at det samlede indbrudstal vil ændre sig væsentligt.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler