Af Mikkel Bisgaard, byrådskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune
Hvordan understøtter vi de frivillige i landdistrikterne?
Foreninger i både landdistrikterne og byerne står over for en voksende udfordring: Der mangler frivillige i bestyrelserne. Flere bestyrelser kæmper med at besætte deres poster, og det er ikke kun et lokalt problem – det sker i hele landet. Men hvorfor er det blevet sådan?
Har vi glemt, hvad fællesskab betyder?
Jeg kan ikke lade være med at undre mig: Er vi blevet så optagede af vores egne liv, vores skærme og vores travle hverdag, at vi har glemt vigtigheden af at engagere os? Engang var det en selvfølge at bidrage frivilligt – ikke fordi man nødvendigvis fik noget igen, men fordi det var en naturlig del af at være en del af noget større.
I dag ser jeg ofte en anden holdning: “Det må nogen andre tage sig af.” Men hvem er disse andre, hvis alle tænker sådan? Er vi blevet for bekvemme? For individualistiske? Eller handler det i virkeligheden om, at vi ikke føler, vi har tiden?
Hvordan kan vi gøre det lettere at være frivillig?
Måske ligger der et uudnyttet potentiale i at tænke mere i fællesskab. Mange små foreninger kæmper med de samme udfordringer – men sammen kunne de blive stærkere. Ved at samarbejde mere eller samle kræfterne, kan vi skabe nye muligheder, lette arbejdsbyrden og give foreningerne ny energi og liv.
Hvis vi vil vende udviklingen, skal vi finde nye måder at støtte de frivillige på. Her er nogle spørgsmål, vi bør overveje:
- Kan vi gøre det mere fleksibelt at være frivillig, så det ikke føles som en stor og uoverskuelig byrde?
- Hvordan kan vi anerkende og belønne de frivillige bedre? Skal der være mere synlig påskønnelse fra kommunen eller lokalsamfundet?
- Kan vi bruge teknologi til at gøre det nemmere at koordinere frivillige opgaver?
- Kan foreninger samarbejde mere – eller fusionere, hvor det giver mening?
Min konklusion: Vi skal tage ansvar – sammen
Hvis vi ønsker at bevare vores samfund som det er nu, særligt vores foreninger, så bør frivillighed næsten komme på skemaet, for vores foreningssamfund er bygget på skuldrene af de, der brænder for at gøre noget for fællesskabet.
Hvad mener du?
Hvordan kan vi bedst understøtte og motivere frivillige i vores lokalsamfund? Skal vi ændre måden, vi organiserer os på, eller er det et spørgsmål om kultur og prioritering?
