ForsideHimmerlandHvem fortjener at vinde Himmerlandspriserne 2025?

Hvem fortjener at vinde Himmerlandspriserne 2025?

Hvem fortjener at vinde Himmerlandspriserne 2025?

Det er atter blevet tid til at finde de lokale helte, som fortjener at blive hædret og hyldet for deres indsats inden for turismen i Himmerland. Engagement og fællesskab vægtes meget højt i det himmerlandske – og når de to ting forenes, bliver der skabt noget magisk! Det er derfor med stor glæde, at Destination Himmerland for fjerde år i træk hædrer de lokale ildsjæle og deres enestående bidrag til turismen i Himmerland. 

Der er bobler i glasset, balloner på scenen og jubel, når vinderne af de to priser ”Årets Ildsjæl” og ”Årets Turismeindsats” udråbes til Destination Himmerlands årlige nytårskur, der næste gang finder sted 19. januar 2026. Her er der ingen tvivl om, at både de nominerede, og vinderne vil få en velfortjent klapsalve og stor hæder. 

”Himmerlandspriserne er vores måde at sige tak til de personer, der igennem det forgangne år, har ydet noget særligt for turismen i Himmerland. Vi er meget taknemmelige for det store arbejde, der udføres i alle dele af destinationen – på alle tider af året. De mange frivillige hænder, engagerede foreninger og initiativtagere er med til at løfte Himmerland og skabe unikke og mindeværdige oplevelser for vores gæster,” siger destinationsdirektør i Destination Himmerland, Johanne Bugge. 

Nominér dem du synes fortjener en hyldest

Kender du en eller flere, der fortjener et skulderklap og en anerkendelse for deres bidrag til turismen i Himmerland? Så er det nu, at du skal til tasterne og indsende en begrundet mail til info@destinationhimmerland.dk senest 1. december med dine nomineringer til en af de to – eller begge – kategorier: 

“Årets Ildsjæl” hylder det menneske, der med hjertet på rette sted har gjort en forskel for turismen i Himmerland i 2025. En person, der utrætteligt går forrest, skaber sammenhold og spreder energi og glæde i et lokalområde – og/eller i hele Himmerland. En ildsjæl, der med sit engagement løfter fællesskabet og styrker turismen, så vi sammen kan stå stærkere.  

Sidste års pris gik til Lars Bøgh Pedersen, lokal guide og amatørarkæolog. Lars’ passion for historien i Bramslev Bakker og hans levende formidling har inspireret mange – og hans engagement har blandt andet bidraget til den kommende omlægning af Panoramaruten, som i 2026 vil byde på endnu flere naturoplevelser.

“Årets Turismeindsats” går til en virksomhed, en forening eller event/arrangement, som har sat et tydeligt aftryk på turismen i Himmerland i 2025. Prisen er til dem, der tør drømme stort, gribe mulighederne og skabe udvikling. Med ordene visionær, innovativ og fuld af handlekraft skal der findes tre kandidater, der har været en sand drivkraft, og som har været med til at forme fremtiden for Himmerland som turistdestination.  

Sidste års pris gik til Aars Handel, Aars Turistforening, Aars Borgerforening og Johnny “Blomstermanden” Haugaard, der i fællesskab skabte en imponerende juleudstilling, der med hjælpe fra over 500 frivillige trak knap 50.000 besøgende til på blot fem uger.

Det bliver spændende at se, hvem der nomineres for deres indsats i 2025. Seneste frist for indsendelse af en nominering er 1. december 2025. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler