Hvad skal der ske med ”Mor & Barn” i Hadsund?
Siden ombygningen af den gamle Hadsund Skole har skulpturen ”Mor & barn” ligget til opbevaring hos Hadsund Stenhuggeri på Ålborgvej efter en noget omtumlet tilværelse flere forskellige steder i byen.
Flere forskellige hænder ville den det godt, og forsøgte for år tilbage, at få den restaureret og et sted af stå, men det lykkedes aldrig.
Nu har Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv fået en henvendelse fra en person, som har besøgt Hadsund Stenhuggeri og set skulpturen ligge sorgløst hen, og efterfølgende spurgt om ikke vi kunne finde ud at noget.
Efter en besigtigelse hos stenhuggeren måtte Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv konstatere, at skulpturen i dag ikke står til at redde.
Men inden Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv steder Mor & Barn ”til hvile”, skal andre have en mulighed for at overtage arbejdet, hvis man ønsker, og kan derfor henvende sig til bestyrelsen for Museumsforening og Lokalarkiv på 9387 9560 eller mail: lokalarkivet-hadsund@outlook.dk
Hvis ikke Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv får en henvendelse senest mandag 2. september 2024 kl. 12:00 vil skulpturen blive destrueret.