ForsideMariagerfjordHurtigere internet til husstande i Mariagerfjord

Hurtigere internet til husstande i Mariagerfjord

Hurtigere internet til husstande i Mariagerfjord

Flere områder i Mariagerfjord Kommune kan nu se frem til hurtigt og stabilt bredbånd. Mariagerfjord får 871.000 kr. til en række projekter.

Der er netop uddelt midler fra den såkaldte bredbåndspulje, og det betyder, at 8 husstande på Fyrkatvej i Hobro, 3 husstande på Bækvej i Arden samt 13 husstande i landdistrikterne i resten af Mariagerfjord får støtte til etablering af hurtigere internet.

“Adgang til hurtigt og stabilt internet er en grundlæggende forudsætning for at skabe sammenhæng mellem land og by og sikre udvikling i bl.a. Mariagerfjord,” siger Per Husted, teleordfører for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget.

Han peger på, at bredbåndspuljen er afgørende for at nå ud til områder, hvor markedet ikke af sig selv tilbyder løsninger:

“Puljen er målrettet de steder, hvor der ikke er udsigt til, at private udbydere etablerer bredbånd. Derfor er det et vigtigt værktøj til at gøre det mere attraktivt at bo i vores landdistrikter,” forklarer han.

Bredbåndspuljen har hjulpet tusindvis af danskere

Bredbåndpuljen blev introduceret i 2016. Siden er der givet tilsagn om tilskud til sikre at over 31.000 adresser kan få hurtigt bredbånd i hele landet.

“Det er vigtigt, at vi fortsætter denne indsats, så alle danskere får mulighed for at være med i det digitale fællesskab – uanset hvor i landet de bor,” siger Per Husted.

Per Husted skal repræsentere Socialdemokratiet, når et nyt teleforlig skal forhandles i 2025. Her bliver det ifølge Husted en mærkesag at sikre at få bredbånd ud til alle, uanset hvor man bor.

“Vi skal sikre, at ingen bliver efterladt i den digitale udvikling, og at vi i hele landet kan få glæde af de muligheder, som hurtigt og stabilt internet giver – både for den enkelte husstand og for erhvervslivet,” understreger han.

Med den nye tildeling er Mariagerfjord Kommune endnu et eksempel på, hvordan bredbåndspuljen skaber konkrete forbedringer i lokalområdet. For beboerne på Fyrkatvej, Bækvej og i kommunens landdistrikter kan det betyde alt fra bedre muligheder for hjemmearbejde til en mere stabil hverdag i en digital tidsalder.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler