ForsideVesthimmerlandHovedgaden i Ranum forventes færdiggjort omkring efterårsferien

Hovedgaden i Ranum forventes færdiggjort omkring efterårsferien

Hovedgaden i Ranum forventes færdiggjort omkring efterårsferien

Så skete det i Ranum, som byens borgere har ventet på i flere måneder, nemlig at hovedgaden er blevet asfalteret. Der er lavet bede som markerer P-pladser. Der er opstillet nye lygtepæle, men installationen af belysningsdelen er ikke klar endnu. Der er monteret rør til byens flagstænger, som opstilles ved mærkedage og højtideligheder.

Men! Den endelige renovering af hovedgaden er ikke klar endnu. Der skal lægges et slidlag af asfalt oven på den nylagte asfalt. Bedene skal gøres klar, så de pynter i hovedgaden. Der skal laves nogle fartnedsættende bump. Andre reguleringer skal ske, så borgerne i Ranum skal først forvente projektet afsluttet omkring efterårsferien.

Først herefter vil man kunne se en ny og veltrimmet hovedgade. Noget nyt giver altid grundlag for tilfredshed og utilfredshed. Det er også tilfældet ved dette tiltag. I hvert fald når man læser indslagene på Facebook. 

Nogle finder, at bedene er forkert placeret – at lygtepælene står uheldigt placeret et lille stykke inde på fortovet. At man skal tage ekstra store sving, når nogle af bedene skal passeres ved udkørsel fra sideveje. Opfordringen er at ”klappe hesten” og lade de nye tiltag blive hverdag. Pludselig bliver det dagligdag og synet på de nye faciliteter ændrer sig.

Tonsvis af asfalt er blevet fordelt på hovedgaden i Ranum. Foto: Heine Pedersen
Store specialmaskiner og dygtigt mandskab sørgede for, at alt blev lavet perfekt vedr.asfalteringen. Foto: Heine Pedersen
Asfaltlaget blev straks tromlet efter at det var lagt ud. Foto: Heine Pedersen
Der krævede stor bevågenhed fra lastvognschaufførernes side, når de bakkede de store køretøjer ned gennem hovedgaden. Foto: Heine Pedersen
Det som specialmaskinerne ikke kunne klare, ordnede asfaltpersonalet med håndkraft. Foto: Heine Pedersen
Kloakristene blev straks efter asfalteringen gravet fri, så de kan fungere optimalt. Foto: Heine Pedersen
En specialmaskine blev taget i brug, da der skulle lægges asfalt, hvor der skal laves P-pladser. Foto: Heine Pedersen
Det krævede specialkøretøjer, når asfalten skulle læsses på maskinerne med kran og skovl. Foto: Heine Pedersen
Der blev lavet huller og placeret rør til flagstænger. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler