ForsideMariagerfjordHør om det nordiske forsvarssamarbejde og dets muligheder i lyset af den...

Hør om det nordiske forsvarssamarbejde og dets muligheder i lyset af den europæiske sikkerhedssituation

Hør om det nordiske forsvarssamarbejde og dets muligheder i lyset af den europæiske sikkerhedssituation

Det bliver YDERST AKTUELT, når lektor på Forsvarsakademiet og ph.d. Amelie Theussen stiller skarpt på det nordiske samarbejde om forsvaret og dets muligheder i de kommende år

Det sker på Andelen i Hadsund den 6. marts kl. 19.00, hvor Foreningen Norden Mariagerfjord arrangerer aftenen i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg.

Amelie Theussen vil gennemgå, hvordan det nordiske forsvarssamarbejde så ud, inden Rusland invaderede Ukraine, hvordan Ruslands trussel mod den europæiske sikkerhedsorden påvirker mulighederne for nordisk samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitik, og hvilken rolle den nye amerikanske præsident Trump spiller for forsvarssamarbejdet og dets fremtid.

Amelie Theussen er Ph.d. i International Politik og lektor ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Institut for Strategi og Krigsstudier i Forsvarsakademiet. Her forsker hun i, hvordan den skiftende globale sikkerhedssituation påvirker Arktis, Østersøen og NATO, samt hvordan krig forandrer sig, og hvilke konsekvenser det har for politiske og juridiske normer vedrørende magtanvendelse. Derudover designer og udfører hun prisvindende simulationsøvelser for universitetet og militære uddannelser.

Amelie Theussens forskning undersøger blandt andet nye konfliktformer som hybrid- og gråzonekonflikt og deres effekt på forståelsen af grænsen mellem krig og fred, samt hvilken rolle folkeretten spiller i at skabe resiliens over for hybride trusler. Hun interesserer sig også for Danmarks og Tysklands sikkerheds-og forsvarspolitik.

Alle er velkomne til foredraget. Det koster 60 kr. for medlemmer at deltage og 120 kr., hvis man endnu ikke er medlem af Foreningen Norden for foredrag + kaffe / the og kage.

Der er tilmelding senest 5. marts til Gitte Kristoffersen, Tlf. 25 10 00 00, mail: kristoffersen.gitte@gmail.com

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler