ForsideVesthimmerlandHøjere politikerlønninger indgår i ny styrelsesvedtægt for Vesthimmerlands Kommune

Højere politikerlønninger indgår i ny styrelsesvedtægt for Vesthimmerlands Kommune

Højere politikerlønninger indgår i ny styrelsesvedtægt for Vesthimmerlands Kommune

Anden behandling af godkendelse af ændring i Styrelsesvedtægten for Vesthimmerlands Kommune er på dagsordenen når byrådet holder møde den 30. oktober 2025.

Ændringer af Styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dagens mellemrum, jfr. Lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 2. Forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten blev behandlet og indstillingen godkendt i Byrådet første gang den 9. oktober 2025. Ved endelig godkendelse på mødet den 30. oktober 2025, er den revidere Styrelsesvedtægt hermed godkendt. 

Ændringerne vedrører etablering af de nye sundhedsråd pr. 1. januar 2026 samt udmøntning af beslutning om fremtidig udvalgsstruktur i Vesthimmerlands Kommune fra den 1. januar 2026, godkendt i Byrådet den 28. august 2025. 

Baggrund
Styrelsesvedtægten for Vesthimmerlands Kommune indeholder rammerne for, hvordan kommunens styrelse fastlægges.

Folketinget vedtog den 11. juni 2025 ændring af Regionsloven og en række andre love som følge af sundhedsreformen. Med den nye lovgivning etableres 17 nye sundhedsråd. Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant i sundhedsrådene.

Alle kommuner skal senest den 1. november 2025 have fastsat bestemmelser i kommunens styrelsesvedtægt om kommunens repræsentant i sundhedsrådet skal være borgmesteren eller en udvalgsformand. Det behøver ikke at være nærmere angivet, hvilken udvalgsformand det er.

Hvis Byrådet har valgt hvilken udvalgsformand, der skal repræsentere kommunen i sundhedsrådet, skal vedkommende være formand for det stående udvalg, der varetager hovedparten af kommunens opgaver inden for sundheds-, omsorgs- og socialpsykiatriområdet.

Såfremt Byrådet i styrelsesvedtægten har valgt en udvalgsformand, men uden at pege på fra hvilket udvalg, skal Byrådet inden det konstituerende møde i Byrådet, der afholdes den 4. december 2025, fastsætte i Styrelsesvedtægten, hvilket udvalg kommunens repræsentant er formand for.

Byrådet skal vælge en (eller flere) stedfortræder(e) for det kommunale medlem i sundhedsrådet. Stedfortræderen kan være borgmesteren, en viceborgmester, en udvalgsformand eller en udvalgsnæstformand, men ikke et menigt medlem af Byrådet. Stedfortræderen indkaldes til sundhedsrådet møder, når det faste medlem er forhindret i at deltage i mødet på grund af helbredsmæssige forhold, graviditet, barsel/adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende. Stedfortræderen indkaldes uanset den forventede varighed af det faste medlems fravær.

I forslag til revideret styrelsesvedtægt er indarbejdet nyt afsnit om sundhedsrådet. Det er endvidere foreslået, at Vesthimmerlands Kommunes repræsentant i sundhedsrådet bliver formanden for Sundhedsudvalget. Stedfortræder for formanden i sundhedsrådet bliver næstformanden for Sundhedsudvalget.

Byrådet godkendte den 28. august 2025 forslag til fremtidig udvalgsstruktur gældende fra den 1. januar 2026. Efterfølgende har Økonomiudvalget den 1. oktober 2025 behandlet Styrelsesvedtægten. Som følge heraf er Styrelsesvedtægten justeret på følgende områder: 

  • Klimaområdet forankres i Teknik- og Miljøudvalget, der ændrer navn til Teknik-, Miljø og Klimaudvalget. Som følge heraf tilpasses udvalgets opgaveportefølje
  • Kultur- og Fritidsudvalget ændrer navn til Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget
  • Vederlag justeres for følgende opgaver:
    • For formanden for Børne- og Ungeudvalget øges vederlaget fra i dag at udgøre 4% til at udgøre 10% af Borgmesterens vederlag.
    • For næstformanden for Børne- og Ungeudvalget øges vederlaget fra i dag at udgøre 2% til at udgøre 8% af Borgmesterens vederlag.
    • For næstformænd for de stående udvalg øges vederlaget fra i dag at udgøre 1,65% (som næstformand) samt 2,85% (som medlem af det stående udvalg) til at udgøre 2% (som næstformand) samt 3 % (som medlem af det stående udvalg), det vil sige samlet 5 % af Borgmesterens vederlag.
    • For øvrige medlemmer i de stående udvalg samt Økonomiudvalget øges vederlaget fra i dag at udgøre 2,85% til at udgøre 3% af Borgmesterens vederlag
    • For formanden for § 17, stk. 4 udvalg modtages fremover et vederlag på 2% af Borgmesterens vederlag. 

Der ydes ikke vederlag til øvrige medlemmer af § 17, stk. 4 udvalg (hverken næstformand, øvrige byrådsmedlemmer eller øvrige medlemmer).

I forslag til revideret Styrelsesvedtægt, gældende fra den 1. januar 2026 er ændringer/tilføjelser markeret med gul farve. Tekst der som følge af ændringerne foreslås slettet er overstreget. På baggrund af Økonomiudvalgets behandling d. 1. oktober er der foretaget ændring i § 20, hvor vederlag til næstformænd i de stående udvalg og Økonomiudvalget er fremrykket til stk. 8. Samtidig er vederlaget præciseret. Vederlag til øvrige medlemmer er flyttet til stk. 9.

Revideret udgave af styrelsesvedtægt, version af 9. oktober 2025 er vedhæftet som bilag.

Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse. 

Økonomi
Med ændringerne i vederlag, udgør det samlede vederlag herefter 252 % af borgmesterens løn. I henhold til Vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 må det samlede vederlag udgøre op til 275 % af borgmesterens løn i en kommune med mellem 30.001 – 40.000 indbyggere.

Procesplan
Ændringer af Styrelsesvedtægten kræver to behandlinger i Byrådet med mindst seks dagens mellemrum, jfr. Lov om kommunernes styrelse § 2, stk. 2.

Sagen afgøres i: Byrådet.

Indstilling: Byrådets beslutning d. 9. oktober 2025 endelig godkendes, således

  • at ændringerne i styrelsesvedtægten godkendes,
  • at formanden for Sundhedsudvalget repræsenterer Vesthimmerlands Kommune i det nye sundhedsråd, og
  • at næstformanden for Sundhedsudvalget udpeges som stedfortræder for formanden for Sundhedsudvalget i det nye sundhedsråd.

Bilag
Dagsordenspunkt_Godkendelse af ændring i Styrelsesvedtægten for Vesthimmerlands Kommune behandlet på mødet 9. oktober 2025 kl. 1

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler