ForsideVesthimmerlandHøj solskin afløste stærk blæst, men folk blev væk

Høj solskin afløste stærk blæst, men folk blev væk

Høj solskin afløste stærk blæst, men folk blev væk

Arrangørerne af Middelalderdage på Vitskøl Kloster i weekenden fik det, de ønskede. Solen skinnede og de mange udstillere havde lavet nogle spændende boder og aktiviteter. Det dejlige vejr betød imidlertid, at mange af de gæster man havde forventet, ikke mødte op.

Arrangørernes vejransvarlige Bo Jacobsen, foreningen ”Den levende Middelalder” erkendte at målet med godt vejr var nået. Men at høj solskin ikke nødvendigvis giver mange gæster til Middelalderdagene. Det havde man håbet på, da arrangementet sidste år praktisk talt blæste væk.  

Teltene væltede på stribe og det var decideret farligt at opholde sig på pladsen.

Det var det langt fra i år. Der kunne man i al fredelighed gå rundt på pladsen og blive belært om mange ting fra Middelalderen. Falkoneren fortalte livligt om arbejdet med falkene, skrædderen viste, hvordan man lavede tøj dengang. Der blev demonstreret fremstilling af pile, sko, punge og meget mere.

Der blev lavet mad over bål, demonstreret og orienteret om fremstilling af instrumenter, der var masser af ideer til, hvordan man selv kan lave sine middelalder ting. Ville man nøjes med at købe det, så var der rig lejlighed til det. Der var faktisk boder alle vegne.

Som noget nyt havde TAMU Vitskøl Kloster givet et stort nap med. Det med såvel planlægning, men også afvikling af middelalderdagene. De formåede at medvirke til at knytte datid og nutid sammen og præsentere publikum for det arbejde, eleverne til dagligt har på TAMU centret. Det med fremvisning af dyr, men nok så vigtigt produktion af burgere og grill pølser. Aktiviteter der gav en stor søgning.

Den vejransvarlige Bo Jacobsen, ”Den levende Middelalder” var noget slukøret, da besøgstallet for de to dage blev gjort op. Gættet var omkring 1.000 besøgende og langt færre end man havde forventet. Han er klar til at give det endnu ”et skud i bøssen”. Vi skal nu have arrangementet snakket igennem og samlet ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre, sagde Bo Jacobsen.

Jo før man starter som falkoner, jo dygtigere bliver man. Den unge dame her har stor fremtid som falkoner. Foto: Privat
Der blev leget mange sanglege på pladsen. Foto: Privat
Man fik sig et godt indtryk af, hvad et måltid bestod af i Middelalderen, og hvordan det blev fremstillet. Foto: Privat
Kaffen er her ved at blive lavet over bål, hvis der skulle komme gæster forbi. Foto: privat
Der blev udstillet mange muligheder for ting, man kan lave som håndarbejde. Foto: Privat
Der var fuld gang i teltet, hvor der blev produceret og solgt bl.a. brændte mandler og glaserede æbler. Foto: Privat
Man skulle ikke gå hjem med mangel på garn. Der var i mange farver og kvaliteter.Foto: Privat
Der var mange steder på pladsen mulighed for at opleve familiernes madborde. Foto: Privat
Uden mad og drikke duer helten ikke. Foto: Privat
Der blev spillet musik og fortalt om fortidens instrumentbygning. Foto: Privat
Havde man lyst til et sværd og ikke selv ønsker at lave det, så var der flere til salg. Foto: Privat
Nutiden kom ind i arrangementet ved at TAMU Centret udstillede deres dyr. Foto: Privat
Grillede pølser og burgere var der stor rift om. Foto: Privat
Skrædderen viste gerne, hvordan han fremstiller nyt tøj. Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler