ForsideMariagerfjordHobro IK skriver kontrakt med 18-årige Theo Ekié Hansen

Hobro IK skriver kontrakt med 18-årige Theo Ekié Hansen

Hobro IK skriver kontrakt med 18-årige Theo Ekié Hansen

Hobro IK har skrevet en treårig kontrakt med 18-årige Theo Ekié Hansen, der har fået sin fodboldopvækst i Næsby og OB. Theo Ekié underskriver dermed sin første professionelle seniorkontrakt, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den blot 18-årige Theo Ekié Hansen har underskrevet en aftale med Hobro IK, der holder ham i klubben til sommeren 2027. Den unge midtbanespiller har fået sin fodboldopdragelse I Næsby samt på OB’s akademi og har ligeledes været udtaget til både det danske U18- og U19 landshold. Theo Ekié Hansen har prøvetrænet i Hobro IK i sommeropstarten og deltog i klubbens testkamp mod Sønderjyske, hvilket nu har udmøntet sig i en kontrakt. Teknisk chef Lars Justesen ser et stort potentiale i den unge fynbo:

– Vi har fulgt Theo i et godt stykke tid og har derfor et godt kendskab til ham. Han er godt skolet fra sin tid i Næsby og senest OB og han har en ro og modenhed i sit spil, der er meget atypisk for en spiller på 18 år. Med afgangen af Abdoul Yoda og Mads Freundlich, var tiden nu den rigtige til at tilføje Theo til vores trup. En spiller vi ser et stort lys i og som vi skal være med til at udvikle som spiller og ultimativt forløse det potentiale som vi kan se han har.

18-årige Theo Ekié Hansen, der gør sig på den centrale midtbane, glæder sig til at blive en del af Hobro IK:

– Mine første indtryk af Hobro IK er vildt gode. Det er en god trup med en masse dygtige trænere rundt om. Jeg kunne ikke have ønsket en bedre modtagelse, hvor jeg blevet inddraget fra dag ét.

– Jeg er en spiller, der godt kan lide at have bolden og deltage i det opbyggende spil og det er her jeg ser mine forcer. Derfor er klubbens spillestil enormt spændende for mig og jeg glæder mig bare til at komme i gang og bidrage til holdet. Jeg kan mærke, at dette skifte er det helt rigtige for mig.

Theo Ekié Hansen kan allerede være med i truppen, når Hobro IK åbner NordicBet Liga sæsonen på udebane mod Hillerød søndag d. 21. juli.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler